Mød lobbyisterne i Bruxelles: ”Det er et grundvilkår for al god interessevaretagelse, at sejrene aldrig tilfalder os”

Tobias Gräs har siden 2012 varetaget danske landmænd og andelsselskabers interesser i Bruxelles som chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. At kunne tænke i det muliges kunst er afgørende i en så stor arena som den europæiske, fremhæver han. Interviewet er en del af en serie om lobbyarbejde i EU-hovedstaden.

Tobias Gräs deltager på vegne af Landbrug & Fødevarer blandt andet i møder mellem COP-formandskabet og de ni observatørgrupper på de årlige COP-møder. Her taler han på vegne af Farmers Constituency. 
Tobias Gräs deltager på vegne af Landbrug & Fødevarer blandt andet i møder mellem COP-formandskabet og de ni observatørgrupper på de årlige COP-møder. Her taler han på vegne af Farmers Constituency. Foto: Landbrug & Fødevarer
Andreas Arp

Hvad er dine arbejdsopgaver?

"Min væsentligste opgave er at rapportere, hvad der kommer fra EU, hjem til vores kollegaer på Axelborg, der så kan give os en tilbagemelding om, hvad vi skal stå på. På den måde er vi også med til at bringe EU-debatten hjem til Danmark, få den vendt i mulden og bestyrelseslokalet, inden den kommer tilbage igen, så vi kan give input til de europæiske institutioner.”

Mød lobbyisterne

Serie

I EU-hovedkvarteret Bruxelles er der anslået fire gange så mange lobbyister, som der er ansatte og folkevalgte i Europa-Parlamentet.

Lobbyorganisationerne har stor indflydelse på den politik, som påvirker det danske samfund, erhvervsliv og miljø.

Men hvem er de, og hvordan arbejder de?

Op til europaparlamentsvalget 9. juni spørger vi hver uge en interessant lobbyist, hvad han eller hun har på programmet.

”Det prøver vi at gøre så tidligt i processen som muligt på de sager, som vi prioriterer. Kommissionen har initiativretten, så vi prøver at spotte, hvad den har på vej. Nogle gange forsøger vi også at give input og foreslå ting. Det kan man ofte gøre ved at kritisere noget, der ikke fungerer, og dermed være med til at skabe opmærksomhed om problemet.”

Hvad bruger du mest tid på i øjeblikket?

”I denne uge har vi blandt andet et af de månedlige politiske koordineringsmøder i vores europæiske organisation Copa-Cogeca. Her er det særligt korn og Ukraine, der er på dagsordenen. Det samme er opfølgningen på de lempelser på landbrugsområdet, som Kommissionen netop har spillet ud med. Og så er der også en begyndende diskussion om landbruget i ETS-kvotehandelssystemet, som vi fra dansk side er meget engageret i.”

Hvilken EU-institution er vigtigst at påvirke?

"Det kommer an på, hvor du er i den politiske proces. Før et forslag stilles er det helt klart Kommissionen, og hvis det er senere i processen, er det i højere grad lovgiverne i Rådet og Parlamentet.”

”Som en repræsentant for en organisation fra et lille land, er det dog også klart, at indflydelsen bliver mindre over tid, fordi vi jo kun udgør to procent af EU's befolkning, og fordi det afspejler sig i Parlamentet. Men hvis vi har gjort vores arbejde ordentligt tidligt i processen, kan vi både få et udgangspunkt, vi kan se os selv i, alliancer med nogle aktører på tværs af Europa og adgang, når forhandlingerne lukker ned.”

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00