Venstre-spids peger på EU-løsning på landbrugets klimaudledninger: "Så havde vi undgået den her forbandede CO2-afgiftsdiskussion"

Morten Løkkegaard har forgæves forsøgt at råbe op om muligheden for at lave et EU-kvotemarked for landbruget, fortæller han. Sådan en løsning kan dog snart komme på bordet, lyder det.

Hvis forslaget om at udvide EU's kvotemarked til også at omfatte landbruget havde fundet vej til den danske debat tidligere, havde politikerne undgået at diskutere dansk CO2-afgift til tid og evighed, vurderer Morten Løkkegaard.
Hvis forslaget om at udvide EU's kvotemarked til også at omfatte landbruget havde fundet vej til den danske debat tidligere, havde politikerne undgået at diskutere dansk CO2-afgift til tid og evighed, vurderer Morten Løkkegaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Debatten har martret Venstre, hvor landbrugsbaglandet i dén grad har været i clinch med partiledelsen.

Men faktisk er der ingen grund til, at debatten om en dansk CO2e-afgift på landbruget skulle have fyldt så meget.

Sådan lyder det fra Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, Morten Løkkegaard.

Han vil nemlig langt hellere tale om en løsning, der vedrører alle europæiske landmænd: et EU-kvotemarked for landbrugets klimaudledninger.

"Et kvotemarked, synes vi i Venstre, giver fuldstændig mening. Det er netop udtryk for, at forureneren betaler. Og i øvrigt det, som man succesfuldt har gennemført over for industrien. Jeg kan faktisk ikke forstå, at det ikke er sket noget før," siger Løkkegaard.

Det er Morten Løkkegaards klare forventning, at et kvotemarked for landbruget vil blive en del af forhandlingerne, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles på et tidspunkt efter valget. Derfor mener han, at der "meget snart" vil komme et kvotemarked.

Hvad bygger du det på?

"Hvis man skal blive enige om det her på europæisk plan, er det noget, der kommer til at ske efter relativt langstrakte forhandlinger og med en del slagsmål undervejs. Sådan må det være, når der skal betales en stor regning. Men i en europæisk politisk kontekst vil jeg hævde, at det er 'meget snart'," siger han.

Holdningen om at inddrage landbruget i EU's kvotemarked er også at finde i de danske regeringskontorer.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00