Og nej, det er hverken tid til at justere på delmålet for 2025 eller for 2030-målet. Tværtimod bør alle gode kræfter nu sættes ind på fortsat implementering, og det, der trænger til en virkelig gennemgribende justering, er vores perspektiv på klimaomstillingen.

For i kampen for at nå 2030-målet har der i kommunikationen været så stærkt et fokus på netop dette magiske årstal, at lidt for mange synes at have glemt, at 2030 kun er en milepæl på vejen mod det egentlig mål, som er klimaneutralitet i 2045. Blot 20 år fra nu.

I betragtning af, hvor mange tiltag, der skulle til for at nå 70 procentsreduktionen, med omstillingen af energisektoren og 1,2 millioner elbiler i 2030 som helt afgørende bidragydere, kan det måske være svært at tro, at vi slet ikke er nået til det svære endnu. Men tro mig, forude venter de sværeste valg, de største investeringer og de hårde prioriteringer.

Derfor bør alle sektorer nu sætte det lidt længere lys på, og politikerne skal justere narrativet: For at vi nu så nogenlunde er på sporet frem mod 2030, betyder på ingen måde, at vi kan tage en slapper.

Da 2030 målet blev sat, troede de fleste af os, at det var tæt på urealistisk. Men det blev en vigtig løftestang for mere handling, end vi ellers ville have set.

Connie Hedegaard

Power-to-X, som der er så store forhåbninger til, har altså ikke materialiseret sig endnu. Udbygningen af vedvarende energi støder stadig på rigtig mange forhindringer. Udbygningen af energiinfrastrukturen skal op i endnu højere gear.

I transportsektoren skal man videre også med omstillingen af den tunge transport, smartere logistikløsninger, og shippingsektoren har et ganske stort efterslæb i forhold til omstillingen og til at kunne sejle på mere bæredygtige brændstoffer.

Transportaftalen fra 2021 må genforhandles, så investeringskroner og arbejdskraft kan bruges på mere påtrængende projekter end udbygning af motorveje.

Byggeriet både kan og skal gøre langt mere. Designe anderledes, tænke cirkulært og genanvende mursten og andre materialer. Også her skal innovationen op i gear. Det samme gælder landbruget, der ifølge den nye fremskrivning vil stå for hele 46 procent af Danmarks udledninger i 2030, hvis man fortsætter business as usual.

De nye tal giver mulighed for at fase CO2-afgiften for landbruget ind med fornuftig tid til omstilling, og det er godt. Men jo kun, hvis alle forstår, at der ikke må være tale om (endnu) en sovepude.

Sporene mod klimaneutralitet skal lægges nu. Investeringerne i innovationen skal i gang nu. Selv forbrugernes vaner inklusiv spisevaner og holdning til mad- og andet spild skal justeres.

For vi når ikke frem til klimaneutralitet uden at tænke vores alles adfærd, vaner og forbrug ind i ligningen. Også det må regering og Folketinget turde sætte ord på i den opdaterede fortælling om Danmarks vej frem til klimaneutralitet.

Da 2030-målet blev sat, troede de fleste af os, at det var tæt på urealistisk. Men det blev en vigtig løftestang for mere handling, end vi ellers ville have set. Netop ud fra den erfaring er det tid til at sætte fokus på den næste etape af klimarejsen: den mod klimaneutralitet i 2045.

Det er den allersværeste.