Regeringen overvejer at genindføre et kontanthjælpsloft

Regeringen kan med sin reform af kontanthjælpen være på vej til at tage en offentlig fortrydelsespille i spørgsmålet om behovet for et kontanthjælpsloft.

Altinget erfarer således, at regeringen overvejer at genindføre en form for loft over kontanthjælpen. Det er ellers kun lidt over et år siden, at Thorning-regeringen afskaffede VK-regeringens kontanthjælpsloft sammen med den lave starthjælp for udlændinge.

Regeringspartierne er helt enige om, at afskaffelsen af starthjælpen, der var på SU-niveau, var både rigtig og rimelig. 

Men når det gælder kontanthjælpsloftet, er regeringspartierne og især S og R kommet i tvivl om, hvorvidt afskaffelsen var en god ide. Derfor overvejer regeringen nu at genindføre en form for kontanthjælpsloft.

Carina-historier skal undgås
Hos alle partier på nær Enhedslisten er der kommet markant forøget fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Mediehistorierne om fattig-Carina og andre kontanthjælpsmodtagere med børn, der kan få over 15.000 kr. om måneden udbetalt i offentlige ydelser efter skat, er blevet en belastning for regeringen.

Det er ikke selve kontanthjælpen, der er årsag til de høje beløb. Det er derimod rækken af ekstra tilskud i form af boligstøtte, børnetilskud og friplads i daginstitutioner, der betyder, at det for mange kontanthjælpsmodtagere med børn reelt ikke kan betale sig at arbejde.

For 74.000 danskere er forskellen på offentlig forsørgelse og et lavtlønnet job mindre 1.000 kr. om måneden, viste et svar fra Finansministeriet sidste år. Det er kun lidt over tre procent af arbejdsstyrken, men problemstillingen for de resterende er reel nok.

Får en kontanthjælpsmodtager med børn et arbejde, bliver vedkommende ofte modregnet i både boligtilskud og børnetilskud og mister fripladsen i daginstitutionen. Og så er gevinsten ved at arbejde pludselig minimal og i nogle tilfælde slet ikke til stede.