Miljøovervågning som vinden blæser

Kunne man tilsvarende forestille sig, at der blev lavet færre sundhedstjek og mindre forebyggende arbejde hos de praktiserende læger, blot fordi blæsevejr havde beskadiget tagene på nogle sygehuse?

Jens Würgler Hansen og Peter Wiberg-Larsen
Havbiolog og ferskvandsbiolog

Af Jens Würgler Hansen og Peter Wiberg-Larsen
Hhv. havbiolog og ferskvandsbiolog

Naturstyrelsen skal nu for tredje gang igennem en større besparelses- og fyringsrunde, siden den i 2007 overtog overvågningen af natur og miljø fra amterne. Det får bl.a. den konsekvens, at overvågningen af naturens og miljøets tilstand reduceres yderligere. Men betyder det reelt noget? Er der ikke i forvejen en omfattende og fuldt dækkende overvågning af land, vand (vandløb, søer, hav og grundvand) og luft?

Efter vores opfattelse er overvågningens omfang for nogle områder reduceret til et niveau, hvor planlægningen af nødvendige natur- og miljøforbedrende tiltag, og vurderingen af, om de opstillede mål nås, er behæftet med meget stor usikkerhed. Det kunne måske være lige meget, hvis natur og miljø havde det godt. Men det er ikke tilfældet.

Der er brug for overvågning
Selvom der er sket visse fremskridt, er de fastlagte mål om "god økologisk tilstand", "gunstig bevaringsstatus" og "stop for tilbagegang i biodiversitet" stadig langt fra opfyldt. Så der er fortsat behov for en stor indsats for at forbedre miljøets tilstand og for en dækkende overvågning for at kunne følge udviklingen.

Den årlige udgift til miljøovervågning i Danmark er mindst halveret siden nedlæggelsen af amterne og skal nu oven i købet dække langt flere aktiviteter end tidligere for at opfylde de EU-direktiver, som Danmark er forpligtet til at overholde. Det betyder, at overvågningen er reduceret markant inden for en række områder.

Overvågningen udgør kun en brøkdel af den samlede nationale omkostning til miljøbeskyttelse. Men overvågningen er afgørende for at opnå øget viden om naturen, for at kunne følge effekten af den store investering i de miljøforbedrende tiltag og for at kunne optimere denne investering, både miljømæssigt og økonomisk.

Er besparelserne rimelige?
I det perspektiv forekommer det grotesk, når det angives, at en af årsagerne til den aktuelle besparelse er de to storme, Allan og Bodil, som sidste år væltede store mængder træ i landets skove. Denne besynderlige sammenhæng skyldes, at Naturstyrelsens økonomi delvist er baseret på indtægter fra statsskovene - og det koster ekstra at rydde op efter stormfaldet.

Meget af tømmeret er beskadiget, træpriserne er i bund, og det bliver dyrt at genplante. Umiddelbart virker det forståeligt, at når der er ekstraordinære udgifter et sted i ministeriet, så er der andre steder, som må spænde livremmen ind. Men det rejser uundgåeligt spørgsmålet, om de affødte besparelser er rimelige, og ikke mindst om de effektueres der, hvor det gør mindst ondt på samfundet.

Er systemet skruet fornuftigt sammen, når et par kraftige storme kan bevirke, at vi fremover kommer til at vide mindre om, hvordan naturen har det? Kunne man tilsvarende forestille sig, at der blev lavet færre sundhedstjek og mindre forebyggende arbejde hos de praktiserende læger, blot fordi blæsevejr havde beskadiget tagene på nogle sygehuse?

Flere storme, mindre overvågning
Fremtidsudsigterne for klimaet er, at der vil komme stadig flere storme. Det vil ifølge den anvendte logik betyde, at overvågningen fremover vil blive reduceret yderligere, samtidig med at klimaforandringerne påvirker naturen markant og derfor øger behovet for at følge udviklingen og for at have et oplyst grundlag at træffe miljøpolitiske beslutninger ud fra.

Det er ikke fornuftigt, at miljøovervågningen varierer med de naturlige, de økonomiske eller for den sags skyld de politiske vinde i den udstrækning, det har været tilfældet de senere år. Der er brug for en kontinuerlig overvågning på et stabilt niveau, der modsvarer det behov, der er i samfundet for viden om miljøets tilstand og den nødvendige indsats for at nå de opstillede mål.

Peter Wiberg-Larsen og Jens Würgler Hansen har tidligere været ansat i amterne og er nu ansat på Aarhus Universitet. De har skrevet indlægget som privatpersoner.