Brexit-proces kan bane vej for dansk opgør med velfærdsturisme

MOBILITETSPAKKE: Regeringen håber, at Camerons krav kan gøre det lettere for Danmark at begrænse adgangen til børnecheck. Radikale kritiserer Venstre for at gamble med sammenhængskraften i EU.

Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

Hvis de åbner op for variation i de her spørgsmål, vil andre lande hævde, at de har brug for det samme – herunder Danmark.

Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Københavns Universitet

Vi mener, at regeringen sætter store nationale, strategiske interesser på spil.

Morten Helveg Petersen
MEP, Radikale

Der er aldrig noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Den holdning har den danske regering indtaget, mens de højspændte forhandlinger om Storbrittaniens EU-medlemskab nærmer sig slutspillet.

Camerons krav om at indføre en fire-årig karensperiode for velfærdsydelser til EU-borgere fra andre lande kan nemlig bane vej for regeringens ønske om at dæmme op for velfærdsturisme.

Dokumentation

Camerons fire krav til EU-reformer

1. Eurozonen
Storbritannien har, ligesom otte andre lande i EU, ikke indført euroen som valuta, og briterne frygter, at de 19 lande i eurozonen tager beslutninger om euroen, som vil påvirke de øvrige landes deltagelse i det indre marked. Derfor vil Storbritannien have EU til at indføre principper, som sikrer, at ikke-euro-lande ikke bliver “tromlet” af eurolandene.

2. Konkurrenceevne
Storbritannien vil have EU til at skære ned på unødvendig regulering for at lette byrden på erhvervslivet, så der kan skabes vækst.

3. Suverænitet
a) Storbritannien skal undtages fra princippet om, at EU skal arbejde hen mod en “stadig snævrere union”, som det står skrevet ind i EU’s formålsparagraf.
b) Nationale parlamenter skal kunne spille en større rolle i EU’s lovgivningsproces. Det skal ske ved at indføre en “rødt kort”-ordning, hvor et vist antal af nationale parlamenter kan gå sammen og nedlægge veto mod et EU-lovforslag, så EU-Kommissionen er tvunget til at trække det tilbage.
Det er allerede muligt for de nationale parlamenter at give et “gult kort”, hvilket betyder, at EU-Kommissionen skal tage et lovforslag op til fornyet overvejelse, hvis over en tredjedel af de nationale parlamenter mener, at forslaget er i modstrid med nærhedsprincippet.

4. Immigration
For Storbritannien er det helt centralt at kunne gøre noget for at bremse tilstrømningen af migranter fra andre EU-lande. Særligt vil landet have mulighed for at indføre en optjeningsperiode på fire år for velfærdsydelser, der går til dem på arbejdsmarkedet – de såkaldte “in-work benefits”. Samtidig skal det gøres forbudt at tage børnepenge med ud af landet.

Kilde: David Camerons brev til Donald Tusk


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00