Debat

HK: Tvungen værnepligt til kvinder har intet med ligestilling at gøre

Debatten om tvungen værnepligt til kvinder hænger fast i et meget gammeldags syn på både forsvarsvilje, personalepolitik og ligestilling, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl, der henholdsvis er forperson for HK Ungdom Hovedstaden og formand for HK Kommunal Hovedstaden.

Det er som om, at krigen i Ukraine og den alvorlige sikkerhedspolitiske situation helt har kortsluttet den sunde fornuft, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl.
Det er som om, at krigen i Ukraine og den alvorlige sikkerhedspolitiske situation helt har kortsluttet den sunde fornuft, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Ditte Gottlieb Bredahl
Anna Lynge Schmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis man selv er ung eller forældre til et ungt menneske, kan det være svært at se fornuften i, at alle unge fremover skal tvinges ind i et forsvar, hvor risikoen for at opleve seksuelle krænkelser og overgreb er rundt regnet dobbelt så stor som alle andre steder.

Et sted, hvor de fysiske forhold og det fysiske arbejdsmiljø er under al kritik og ikke lever op til standarden i det omgivende samfund, og hvor man i årevis ikke har været i stand til at tilpasse hverken uniformer eller udstyr til kvinder.

Hvis man selv er ung eller forældre til et ungt menneske kan man godt være bekymret over, at danske unge mænd og kvinders første "job" fremover bliver en opvisning i alt, der kan være forkert på en arbejdsplads – og tilmed under vilkår, der betyder, at man risikerer fængsel, hvis man siger fra.

Tvang strider voldsomt mod de sunde værdier og positive forventninger, som de fleste unge heldigvis har til deres kommende arbejdsliv.

Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl
Hhv. forperson, HK Ungdom Hovedstaden og formand, HK Kommunal Hovedstaden

Det er måske ikke gået op for alle over 50 år. Men de fleste unge bryder sig ikke om tvang og autoritære hierarkier, hvor det er i orden at gøre andre fortræd, bare fordi man kan. De fleste unge siger heldigvis fra overfor de toksiske kulturer, der har hersket på højtrespekterede kostskoler og i vores ærværdige forsvar.

For mange unge er det simpelthen noget vås at mene, at tvang er nødvendigt, fordi det gælder noget så vigtigt som forsvaret af Danmark. Tværtimod.

Tvang strider imod vores værdier

Forsvaret af Danmark er for vigtigt til, at vi kan bruge tvang. Danmark har brug for at blive forsvaret af mennesker, der er motiverede, og som har brugt oprigtigt engagement og deres fulde potentiale på at blive gode til at løse opgaven. Vi er opdraget til at synes, at det er primitivt og tragisk, når russiske soldater tvinges i kamp på slagmarken af bevæbnede officerer.

Tvang strider voldsomt mod de sunde værdier og positive forventninger, som de fleste unge heldigvis har til deres kommende arbejdsliv. Det er svært at føle sig som en del af holdet, hvis man er blevet det under tvang.

Og det er nemt at få den tanke, at forslaget om tvungen værnepligt til unge kvinder og mere tvang til unge mænd er udtænkt af halvgamle mænd og måske kvinder, der har forsømt at udvikle Forsvaret til en moderne, attraktiv arbejdsplads, der kan løse sine opgave, når det bliver alvor.

Læs også

I stedet for at tage ansvaret for egne elendigheder på sig, kaster man danske unges første joboplevelse ind under bussen og kalder det ligestilling og et moralsk spørgsmål om forsvarsvilje. Det er et fikst forsøg på en falsk præmis.

Intet med ligestilling at gøre

Ingen anfægter, at Forsvaret har brug for at rekruttere flere unge mænd og kvinder til at stå vagt om landets sikkerhed. Meget få anfægter, at kvinder principielt kan være lige så dygtige soldater som mænd – og at både Forsvaret og resten af samfundet er bedst tjent med, at der kommer en bedre balance mellem mænd og kvinder i Forsvaret.

I stedet for at tage ansvaret for egne elendigheder på sig, kaster man danske unges første joboplevelse ind under bussen og kalder det ligestilling og et moralsk spørgsmål om forsvarsvilje.

Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl
Hhv. forperson, HK Ungdom Hovedstaden og formand, HK Kommunal Hovedstaden

Derfor er det også meget positivt, at op mod hver femte værnepligtige i dag er en kvinde, der benytter sig af sin værneret – og at de resterende 80 procent værnepligtige mænd har meldt sig frivilligt.

Tvungen værnepligt til kvinder har intet som helst med ligestilling at gøre, og forslaget er heller ikke udtryk for en særlig vidtgående forsvarsvilje. Kurdiske, ukrainske og israelske kvinder har for længst bevist, at kvinder kan være lige så gode soldater som mænd. Og det er muligt, at de russiske mænd ved fronten i Ukraine udviser en særlig forsvarsvilje, når de lader sig tvinge i døden for moderlandet. Men det er vel ikke her, vi skal finde inspirationen til at opbygget et moderne og effektivt forsvar.

Der er masser af opgaver i Forsvaret, som kræver kvalifikationer, man også kan bruge i det civile liv. Og der er masser af unge, der vil kunne se en mening i at begynde deres karriere med en grunduddannelse, de kan bruge i det civile liv bagefter.

Det kunne gøre det meningsfuldt at takke ja til en frivillig værneret på fire, otte eller 11 måneder. Det er sådan, man tænker HR i andre store virksomheder. Det handler om at prøve at tænke som de medarbejdere, man gerne vil motivere. Det er teknisk set sværere end tvang. Men det virker bedre. Sæt i værk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ditte Gottlieb Bredahl

Formand, HK Kommunal Hovedstaden
lægesekretær, suppl. udd. i kommunikation og formidling, diplom i ledelse

Anna Lynge Schmidt

Forperson, HK Ungdom Hovedstaden
kontoruddannelse

0:000:00