Mere sygefravær: Kommunens kvinder holder sengen 15 dage årligt
MANDEFALD: Sygefraværet er steget fra 2013 til 2014. Især kommunalt ansatte skranter, og kvinder har markant flere sygedage end mænd. Stram op, lyder opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørSygefraværet burde have en faldende tendens. Det er en stor udgift både for arbejdsgiverne og samfundet, derfor er det bekymrende, at det går den gale vej.
Berit Toft Fihl
Chefkonsulent, DA
Det er sæson for snøft, snot og nys, og på mange arbejdspladser sprittes der flittigt hænder og håndtag for at undgå yderligere mandefald.
Sidste år lød det gennemsnitlige sygefravær på 8,3 dage per medarbejder. Det er en stigning fra året før, hvor den gennemsnitlige danske lønmodtager holdt sengen i 8,09 dage, viser en ny opgørelse over sygefravær fra Danmarks Statistik.
Mens de statslige og regionale arbejdspladser har oplevet et lille fald, er sygefraværet steget både i kommunerne og i den private sektor.
Sygefravær
- Efter otte ugers ansættelse har danske lønmodtagere som minimum ret til sygedagpenge under sygdom.
- Overenskomster eller kontrakter giver de fleste lønmodtagere ret til fuld løn under sygdom.
- Arbejdsgiveren betaler for sygefravær i de første 30 dage, derefter refunderes beløb svarende til sygedagpenge.
Udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom i 2013
Virksomheders udgifter, heraf | 29,1 mia. kr. |
- Private virksomheder | 16,1 mia. kr. |
- Offentlige virksomheder | 13 mia. kr. |
Offentlige overførsler til sygedagpenge | 12,9 mia. kr. |
I alt | 42 mia. kr. |
Kilde: DA