Treparts-udvalg får ny formand efter protest-afsked
NAVNENYT: Jørgen Søndergaard trak sig i protest mod hemmelighedskræmmeri om kompetencefonde. Nu er DEA-direktør Stina Vrang Elias udpeget som ny formand for regeringens ekspertgruppe om efteruddannelse.
![DEA-direktør Stina Vrang Elias er ny formand for regeringens ekspertgruppe om voksen-, efter-og videreuddannelse. Her i debat med kommissions- og udvalgsveteranen Carsten Koch.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/153872/28658.jpg)
![Søren Elkrog Friis](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4838-soeren-elkrog-friis-2-48.jpg)
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDEA-direktør Stina Vrang Elias er ny formand for regeringens ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse.
Det oplyser Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Stina Vrang Elias har hele tiden siddet i ekspertgruppen, men overtager nu formandsposten, fordi udvalgs- og kommissionsveteranen Jørgen Søndergaard har trukket sig i protest over manglende indsigt i de store kompetencefonde, som bestyres af arbejdsmarkedets parter.
Ekspertgruppen
I august sidste år indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. I den forbindelse blev det aftalt at udsætte trepartsdiskussionen om voksen-, efter- og videreuddannelse til foråret 2017.
I september nedsatte regeringen en ekspertgruppe. Ekspertgruppen skal til maj 2017 udkomme med løsningsmodeller for et mere fleksibelt, målrettet og bæredygtigt VEU-system.
Forhenværende SFI-direktør blev udpeget som formand. Efter hans afsked består gruppen nu af:
- Stina Vrang Elias, direktør ved DEA (ny formand)
- Nicolaj Kristensen, professor ved KORA
- Hanne Shapiro, innovationschef ved Teknologisk Institut
- Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, formand for VEU-rådet
- Morten Binder, direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Gruppens arbejde skal foregå i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I tilknytning til ekspertgruppen er der derfor nedsat en referencegruppe og følgegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, som løbende skal inddrages med viden, idéer og input samt vurdering af foreløbige resultater.