Reform kan føre til nye indgreb i førtidspension
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/121406/1847.jpg)
![Jørgen Skadhede](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4624-joergen-skadhede-2-48.jpg)
Jørgen Skadhede
JournalistDet er en uhyggelig og rå måde at føre politik på. Man finder et facit, og så regner man baglæns for at se, hvor meget man skal skære. Borgernes rettigheder og omsorgen for de svageste grupper i samfundet kommer i anden række.
Finn Sørensen (EL)
Socialordfører
"På baggrund af erfaringerne med reformen fra 2000 er det afgørende for regeringen, at aftalepartierne bag en kommende reform af området forpligter sig til at nå de økonomiske målsætninger i en politisk aftale, hvis forudsætningerne endnu engang viser sig ikke at holde."
Fra regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob "En del af fællesskabet".
For at undgå, at udgifterne på området igen løber løbsk, så vil forligspartierne forpligte hinanden til nye indgreb på området, hvis de økonomiske forudsætninger i reformen skrider. Det slår både beskæftigelsesministeren og oppositionen fast.
Regeringen forventer i 2020 at spare 1,9 milliarder kroner årligt på sin reform af førtidspension og fleksjob. Hvis det viser sig, at reformen alligevel ikke giver de forventede besparelser, så kommer der nye indgreb i førtidspension og fleksjob.
Budgetterne skred efter sidste reform
Både Thorning-regeringen og den borgerlige opposition vil undgå en gentagelse af den sidste reform af førtidspensionen, som blev lavet i 2000. Reformen skulle sikre, at færre borgere endte på førtidspension. Men det stik modsatte skete.