Mogens Camre dømt for racisme i landsretten

DØMT: Østre Landsret har dømt DF's Mogens Camre for racisme efter hans ytring om muslimer og Hitler på Twitter.

Foto: Betina Garcia/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Dansk Folkepartis Mogens Camre er mandag blevet dømt for overtrædelse af racismeparagraffen ved Østre Landsret og skal betale ti dagsbøder a 800 kroner.

Dommen kommer som følge af et tweet fra det tidligere medlem af EU-parlamentet og nuværende byrådsmedlem, hvor han i juli 2014 skrev:

”Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.”

Landsretten siger i sin domsafgivelse, at Mogens Camres offentlige person og brugen af Twitter har haft betydning for straffens omfang:

”Ved udmålingen af straffen må der – ud over udtalelsernes grovhed – lægges vægt på, at tiltalte er en kendt politiker, og at udtalelserne er fremsat via Twitter, hvorefter tiltalte må have indset, at udtalelserne, der var kontroversielle, ville nå bredt ud i offentligheden. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at nedsætte straffen.”

Landsretten stadfæster dermed den tidligere dom fra byretten i Glostrup, hvor Mogens Camre også blev idømt ti dagsbøder a 800 kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Camre

Byrådsmedlem (DF), Gladsaxe Kommune, fhv. MEP, fhv. MF
cand.polit. (Københavns Uni. 1967)

0:000:00