Poul Madsen: Vanopslagh har savet de værste kanter af sin politik, men tør danskerne overgive ham magten?

Men hvad skal succesen bruges til?

Det er tusindkroner-spørgsmålet, og det vil de gå og spørge sig selv og hinanden om under partiets landsmøde 13. april.

Et forkert skridt kan ødelægge partiets succes og sende Liberal Alliance tilbage i det ligegyldige politiske dynd.

Alex Vanopslagh har hidtil sagt, at han ikke er statsministerkandidat, hvilket er klogt. Sporene fra Søren Pape Poulsen skræmmer.

De konservative oplevede nogenlunde samme eksplosive vækst, som Liberal Alliance gør nu, mellem sidste og forrige valg.

For det borgerlige Danmark er det afgørende, at Alex Vanopslagh søger mod midten. Han er reelt den eneste statsministerkandidat.

Poul Madsen
Kommentator

Uafbrudt blev Søren Pape Poulsen spurgt, om han var statsministerkandidat, hvilket han tøvende og tåget svarede nej til. Det var lige indtil, vi kom ind i valgkampen, og han sagde ja. Så startede nedturen for alvor.

Da var det både for sent og med den forkerte politik for en statsministerkandidat, der gerne skulle samle endnu flere vælgere, men i stedet skræmte mange af dem, der var kommet til, væk med det eklatante selvmål om skattelettelser til de rigeste.

Det har Alex Vanopslagh lært af.

9. april polerede han kanterne af en række af Liberal Alliance mest skarpe mærkesager, som har afholdt mange fra at stemme på partiet. Det skete i et interview med Jyllands-Posten.

Væk er den meget drastiske økonomiske 2035-plan fra sidste valg. Nu vil Liberal Alliance kun se fire år frem. Endnu mere markant er det, at partiet ikke mere vil gå til valg på en fuld afskaffelse af topskatten. Det har siden partiets start i 2008 været Liberal Alliances signatursynspunkt.

Væk er også kravet om massive besparelser i den offentlige sektor. Formålet er ikke svært at aflæse, og formand Vanopslagh siger det da også lige ud. Han vil gøre Liberal Alliance til et "bærende regeringsparti". 

Men ønsker hans vælgere også det? 

Stemmer de unge ikke netop på Liberal Alliance, fordi synspunkterne er skarpe? Og er Alex Vanopslagh ikke netop blevet en rockstjerne, fordi han siger tingene uden alle de sædvanlige politikerforbehold?

Alex Vanopslaghs succes er ikke skabt ved at gå på kompromis, men ved udelukkende at stille sig tilfreds med markante forandringer. Derfor er den nye kurs farlig.

En valgkamp, hvor Mette Frederiksen og Alex Vanopslagh står over for hinanden som statsministerkandidater, kan ikke blive andet end formidabel.

Poul Madsen
Kommentator

Det kan godt være, at Alex Vanopslagh kan tiltrække nye, mere midtsøgende borgerlige vælgere. Men hvad er det værd, hvis bunden går ud, og de, der vil de markante forandringer, forsvinder? Hvor skulle de gå hen?

Nye Borgerlige var det eneste reelle alternativ, men de er som bekendt på vej til at forsvinde fra landkortet.

Så mon ikke Alex Vanopslagh og hans strategers analyse er, at lige nu er et historisk godt tidspunkt at søge mod midten, og hvis Liberal Alliance skal blive endnu større end 12 til 15 procent, som de ligger til i meningsmålingerne, er de nødt til at søge væk fra alle de ultimative krav. 

For det borgerlige Danmark er det også afgørende, at Alex Vanopslagh søger mod midten. Han er reelt den eneste statsministerkandidat.

Venstre har udelukket sig selv ved at deltage i den nuværende regering, Inger Støjberg (DD) er for ekstrem, og Mona Juul (K) for ny.

Dark Horse er gode, gamle Lars Løkke Rasmussen (M). Han er den eneste, der uden problemer vil kunne skifte side, og opstår muligheden for, at Lars Løkke Rasmussen igen kan indtage Statsministeriet, kan jeg garantere for, at han vil være ligeglad med, om det sker med borgerlige stemmer.

Hvorfor skulle Alex Vanopslagh, der måske får dobbelt så mange stemmer som Lars Løkke Rasmussen ved næste valg, bære Løkke ind i Statsministeriet? Hvorfor ikke prøve selv?

Det er naturligvis det, han forbereder sit eget parti og dets vælgere på med den nye plan.

Et "bærende regeringsparti" er svært at læse på en anden måde, end at Alex Vanopslagh også godt kan se sig selv som statsminister. Han siger det bare ikke ligeud, før politikken er tilpasset, kaperet og købt af partiet selv og dets vælgere.

En valgkamp, hvor Mette Frederiksen (S) og Alex Vanopslagh står over for hinanden som statsministerkandidater, kan ikke blive andet end formidabel.

Men sådan en statsministerduel kan også meget nemt blive en gave til Mette Frederiksen og Socialdemokraterne. Det kan blive nøjagtigt det, der kan give socialdemokraterne det comeback, som den nuværende regering aldrig kommer til at give dem. 

Bliver Alex Vanopslagh det borgerlige Danmarks statsministerkandidat, vil Socialdemokraterne juble og vinde.

Poul Madsen
Kommentator

For selv om Alex Vanopslagh har savet de værste kanter af sin politik, tør vi danskere så overgive magten til ham

Socialdemokraterne vil tordne løs med, at Alex Vanopslagh vil være lig med en massakre på den offentlige sektor og den danske velfærdsmodel for at skabe skattelettelser til de rigeste.

Det eksperiment tror jeg ikke, vi er klar til, også selvom mange og stadig flere er trætte af Mette Frederiksen.

Hun vil få det forholdsvis let, fordi hun kan sige: Vi har skabt tryghed og job og bevist, at vi kan lede landet i en kaotisk verden. Alex Vanoplsagh vil skabe kaos og usikkerhed og er nybegynder.

Hos socialdemokraterne sidder de allerede og sliber knivene. Det er den her type kampagne, hvor man kan udpege en klar fjende, som den socialdemokratiske valgmaskine er allerbedst til.

Min konklusion er derfor enkel. Bliver Alex Vanopslagh det borgerlige Danmarks statsministerkandidat, vil Socialdemokraterne juble og vinde.

Men hvis han ikke springer ud som statsministerkandidat i så gunstig en situation som nu, vil han misse en historisk chance for at rodfæste Liberal Alliance som et bærende borgerligt parti og i stedet snart sende partiet tilbage til råbekoret af ultimative småpartier, der kæmper med spærregrænsen.