Ambitiøs plan om EU-finansminister udfordrer Danmark

EUROSAMARBEJDE: Hele EU’s økonomiske politik skal koncentreres om euroen i løbet af få år, foreslår EU-Kommissionen i en ambitiøs køreplan for skabelse af en europæisk valutafond under ledelse af en fælles økonomi- og finansminister. Danmark kommer ikke til at sidde med i styrehuset, siger EU-forsker.

Danmark bliver sat på sidelinjen med et nyt forslag fra EU-Kommissionen, der vil have tættere økonomisk samarbejde i unionen.
Danmark bliver sat på sidelinjen med et nyt forslag fra EU-Kommissionen, der vil have tættere økonomisk samarbejde i unionen.Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Amalie Bjerre ChristensenThomas Lauritzen

BRUXELLES: Det var unionens økonomikommissær, Pierre Moscovici, der tydeligst fik udstillet Danmarks særlige udfordring, da han onsdag præsenterede en ny pakke med ambitiøse forslag til styrkelse af eurozonen og dens fremtidige dominans i hele EU’s udvikling.

”Euroen er afgørende for hele Europas fremtid. Denne pakke bør være en hjørnesten for hele EU,” sagde den franske kommissær om pakken, der blandt andet indeholder forslag om at skabe en magtfuld europæisk økonomi- og finansminister.

”Euroen er en faktor for enhed og samling, ikke splittelse. Disse forslag vil ikke bare støtte de 19 nuværende eurolande, men også de andre syv EU-lande, der en dag kommer med i euroen.”

Som bekendt er der i dag 28 EU-lande, og de bliver til 27, når Storbritannien er ude i 2019. Derfor er det værd at bemærke, at EU-Kommissionen altså kun tæller til 26 i den nye forkromede køreplan for unionens fremtidige økonomiske samarbejde.

For det manglende land er Danmark, der efter Brexit kommer til at stå tilbage som det eneste medlemsland, som hverken er med i euroen eller har nogen intention om at komme med en dag.

Når briterne er væk, er der nemlig ingen andre ikke-eurolande inden for EU, der ligesom Danmark har en juridisk cementeret undtagelse fra Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).

”Hvis EU får et budget, der kun omhandler eurozonen, skal Danmark formentlig ikke betale til det, fordi vi ikke drager nytte af det. Et andet spørgsmål er forslagene om en fælles fond og færdiggørelse af bankunionen og hvordan Danmark stiller sig i en ny finanskrise,” siger EU-forskeren Rebecca Adler-Nissen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Danmark bliver i højere grad til et land på sidelinjen på grund af vores forbehold, og det kan få stor betydning i fremtiden,” tilføjer hun.

Taget skal repareres
Kommissionens pakke indeholder en række mere eller mindre konkrete forslag, der alle har til formål at fremtidssikre unionen mod nye finanskriser og gældskriser som dem, der har rystet europæisk økonomi de seneste 10 år.

Først på det seneste er der kommet forsigtige tegn på et opsving, som kan skabe ny vækst og skabe job. Derfor er det det rigtige tidspunkt at sikre sig mod fremtidige kriser, mener EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

”Der findes ikke noget bedre tidspunkt til at reparere taget, end når solen skinner,” som han siger.

Men blandt EU-landenes regeringer er der delte meninger om, hvordan taget skal repareres.

Danmark og andre medlemslande uden for euroen er bekymrede for, at de på længere sigt bliver tvunget til at følge en økonomi- og finanspolitik dikteret af eurozonen.

Eurolande som Tyskland, Holland og Finland er bekymrede for franske og sydeuropæiske tanker om at bygge et helt nyt hus, hvor de mest velstående lande nærmest automatisk skal betale til et eurobudget, som skal redde de svageste økonomier og deres banker. Den tanke har på det seneste fået en ny forkæmper i Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron.

Helt så langt går kommissærerne ikke med deres pakke af forslag, der er tænkt som et grundlag for diskussioner om ØMU’ens fremtid under de europæiske topmøder i Bruxelles torsdag og fredag i næste uge. Men de går langt nok til, at udspillet vil blive betragtet som kontroversielt af en række regeringer.

En fælles finansminister
Kernen i Kommissionens køreplan er konkrete lovforslag om at forvandle eurolandenes redningsfond (kaldet den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM) til en decideret europæisk valutafond (EMF) allerede fra 2019 eller 2020.

Det ville gøre fonden, som i dag er en mellemstatslig fond skabt af eurolandene i 2012, til en del af EU’s overordnede system med mulighed for hurtigere reaktion og mere selvstændighed i krisesituationer. Kommissionen foreslår samtidig, at den nye EMF også i yderste konsekvens skal kunne gribe ind i finanskriser som led i bankunionens sikkerhedsnet.

Der er ligeledes forslag om at gøre finanspagten, som blev skabt i 2012 for at styrke den økonomiske styring, til en del af EU’s overordnede regelsæt. Ved finanspagtens skabelse var det nødvendigt at lave den som en mellemstatslig traktat uden for EU-systemet, fordi Storbritannien blokerede. Men nu er briterne jo på vej helt ud af EU.

I endnu et vidtgående skridt har EU-Kommissionen fremlagt en politisk meddelelse, hvor den beder medlemslandes ledere overveje at oprette en ny og meget magtfuld stilling i EU: En europæisk økonomi- og finansminister.

Han eller hun skal både være næstformand i Kommissionen og lede eurozonen, som i dag er styret af skiftende nationale finansministre fra de 19 eurolande. Den nye økonomiske superchef skal samtidig stå for at lede den europæiske valutafond (EMF), som foreslås oprettet.

Kommissionen mener, at disse grundlæggende ændringer kan og bør gennemføres i løbet af det næste par år, uden at det kræver nye og langvarige traktatforhandlinger.

Danmark står uden for styrehuset
Både det og meget andet vil der sandsynligvis være delte meninger om blandt de europæiske ledere, når de mødes i næste uge. Mange af dem synes formentlig, at det i det hele taget er et skidt tidspunkt at kickstarte den følsomme diskussion om euroens fremtid.

Det skyldes ikke mindst, at det afgørende kompromis vil skulle findes mellem Frankrig og Tyskland – og i øjeblikket er det stadig ikke lykkedes forbundskansler Angela Merkel at danne en ny regering efter det tyske valg i september.

”Det er et stort men, om alle landene vil det her. Med en tysk regering, som vi ikke ved, hvor er, er det ikke, fordi der er enighed i eurozonen om de her spørgsmål overhovedet. Så jeg tror, at de fleste af de her forslag, særligt budget- og finansminister-ideen bliver udvandet,” siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:

”Det kunne være et argument for, at vi fra dansk side bare skal vente og se.”

Hun understreger, at EU-Kommissionens ambitiøse pakke alligevel skaber et helt særligt spørgsmål for Danmark, fordi det tættere samarbejde mellem eurolandene vil betyde, at flere af de politiske diskussioner om EU’s fremtid vil blive taget til møder blandt eurolandene, hvor Danmark ikke er til stede.

”Mange danske dagsordener, såsom reformer af arbejdsmarkedet, banksektoren, konkurrenceevne, pensioner, skat og skatteunddragelse, udvidelse og hele dagsordenen omkring det sociale Europa, som fagbevægelsen går meget op i, ligger også i det her. Det berører hele det politiske spektrum,” siger Rebecca Adler-Nissen.

”Hvis jeg var minister, ville jeg ikke regne med, at det hele bliver til noget, for det er der ikke enighed om. Men jeg ville helt klart læse det her grundigt i alle detaljer, for det er en situation, hvor man må sige, at eurozonen overlevede krisen og vil undgå en ny krise på en måde, hvor Danmark ikke er med i styrehuset,” tilføjer hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Pierre Moscovici

Fhv. EU-kommissær for økonomi- og finanspolitik samt told og beskatning (Socialistpartiet, Frankrig)
DEA (Ecole nationale d’administration. 1984)

Rebecca Adler-Nissen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Uni., direktør, strategiske partnerskaber, Copenhagen Centre for Social Data Science, Københavns Uni.
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), ph.d. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00