Banker ærgrer sig over ny lovgivning om erhvervskonto: ”Det er forkert”

Finans Danmark ser ikke et behov for regeringens kommende lovgivning, der skal gøre det lettere for iværksættere at få en erhvervskonto. "Men vi anerkender, at der er et massivt flertal, som synes, at det skal være sådan," siger Kjeld Gosvig-Jensen, som nu vil forsøge at rydde hurdler af vejen i høringsprocessen. 

Kjeld Gosvig-Hansen er juridisk direktør i Finans Danmark, der vil forsøge at påvirke lovgivningen om lettere adgang til erhvervskonto i en mere gunstig retning for bankerne. 
Kjeld Gosvig-Hansen er juridisk direktør i Finans Danmark, der vil forsøge at påvirke lovgivningen om lettere adgang til erhvervskonto i en mere gunstig retning for bankerne. Foto: Pressefoto: Finans Danmark
Christoffer Lund-Hansen

Kjeld Gosvig-Jensen slår det fast flere gange.

"Der er ikke et behov for at foretage en lovmæssig regulering. Vores medlemmer leverer varen."

Finans Danmarks juridiske direktør er ikke begejstret over udsigten til, at regeringen vil indføre lovgivning, som skal gøre det lettere for iværksættere at få en erhvervskonto i landets banker

"Det er forkert at lovgive om. Det er to erhvervsdrivende, der handler med hinanden. Vi mener, at vi lever op til det, vi skal leve op til, men vi anerkender, at der er et massivt flertal, som synes, at det skal være sådan, og så lever vi med det," siger Kjeld Gosvig-Jensen.

{{toplink}}
Læs også

Mens man i SMV'ernes interesseorganisation har fejret regeringens model med champagne, påpeger Kjeld Gosvig-Jensen flere udfordringer i modellen for bankerne. 

Det er forkert at lovgive om. Det er to erhvervsdrivende, der handler med hinanden.

Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør i Finans Danmark

"Hvis et mindre pengeinstitut ikke vil bevæge sig ind på krypto-området, skal man så pålægges at åbne for et kundeforhold? Det synes vi ikke, og det kunne vi godt tænke os at få med i et lovforslag," siger han og nævner et eksempel mere.

"Vi lægger også vægt på, at hvis en lille nordjysk sparekasse bliver mødt af en kundehenvendelse fra København, skal det være muligt at sige nej til, hvis det er er lokale kunder, som man går efter."









0:000:00