Banker hæver priserne for foreninger

GEBYRER: Bankernes gebyrer på foreningskonti fortsætter med at stige, viser en ny undersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter. Foreninger melder om, at det presser deres økonomi. 

Foreninger med skrøbelige økonomier presses af bankernes gebyrer.
Foreninger med skrøbelige økonomier presses af bankernes gebyrer.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Det er blevet dyrere for foreninger at have en bankkonto.

En prisundersøgelse fra Altinget viser, at det kan koste helt op til 5.000 kroner bare at oprette en konto. Dertil kommer årlige gebyrer på op til 4.000 kroner.

Godt halvdelen af bankerne, som har deltaget i prisundersøgelsen, har hævet deres gebyrer siden 2018. Banker som Faster Andelskasse har hævet oprettelsesgebyret fra 1.000 til 2.000 kroner, og Alm. Brand Bank har hævet oprettelsen fra 0 til 5.000 kroner* og det årlige gebyr fra 600 til 2.000 kroner.

Og det presser foreningernes ofte skrøbelige økonomi, lyder det fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som oplever en markant stigning i antallet af henvendelser fra foreninger, der føler sig presset af bankgebyrerne.

”De første næsten fem måneder af 2019 var der ingen foreninger, der kontaktede os om høje bankgebyrer. Men siden er vi løbende blevet kontaktet af foreninger, der er frustrerede over gebyrernes raketfart,” siger centerchef Laura Auken.

"Voldsom stigning"
En af de foreninger, som oplever de stigende bankgebyrer, er Korsør Skakklub. Klubben skal fra nytår betale 2.200 kroner om året for sine bankforretninger.

”Det er en voldsom stigning for os at gå fra at skulle betale omkring 100 kroner om året til lige pludselig at skulle betale 2.200 kroner. Det vil vi ikke betale, så vi er ude inden 1. januar,” siger kasserer Jan Søe Pedersen.

Banker: Foreningskonti er krævende
Hvor konti for privatpersoner er simple, er foreningskonti en anden sag, fortæller Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør hos Finans Danmark. 

”Foreninger bliver betragtet som erhvervskunder, selvom de ikke nødvendigvis er erhvervsdrivende, da de sikringsmæssigt er at betragte som erhverv. Det skyldes, at der er mange posteringer og håndteringer, som skal klares, og det betyder, at der er betydeligt mere arbejde,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Du kan læse hele artiklen på Altinget Civilsamfund.

Prisundersøgelsen kan du finde her.

*Det fremgik tidligere, at den højeste pris for oprettelse af en foreningskonto var 3.000 kroner. Den højeste pris er ifølge undersøgelsen 5.000 kroner. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Casper Bo Danø

Direktør, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark
master, social entreprenørskab, (RUC) og cand.mag, historie og fransk

Kjeld Gosvig-Jensen

Juridisk direktør, Finans Danmark
cand.jur.

Laura Auken Larsen

Centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, bestyrelsesmedlem, Akademiet for Social Innovation, Settlementet på Vesterbro, Demokrati Garage, forfatter
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1995)

0:000:00