Det startede med en grusvej i Ulsted Sogn i 1899. I dag sikrer kommunernes egen bank milliarder efter milliarder til velfærdsdanmark

I 125 år har Kommunekredit spillet en central rolle for at finansiere udviklingen af den offentlige del af det danske samfund. I dag er kreditforeningen blevet en moderne finansvirksomhed med et grønt fokus, fortæller direktør Jens Lundager.

<div>Jens Lundager har været administrerende direktør for Kommunekredit siden 2015. Fredag fejrer han 125-året for foreningens første lån.</div>
Jens Lundager har været administrerende direktør for Kommunekredit siden 2015. Fredag fejrer han 125-året for foreningens første lån.
Foto: Kommunekredit
Kim Rosenkilde

’Kommunekredit’ står der på det lille bronzefarvet skilt mellem de to døre, der fører ind i den hvide hjørnebygning på Kultorvet tæt ved Nørreport Station i København.

Her har kommunernes egen kreditforening ligget i mere end 50 år uden at gøre det store væsen af sig.

Fredag kan medarbejderne i huset fejre 125 året for foreningens første lån, der dengang som i dag havde til formål at sikre lokale og regionale myndigheder finansiering til de lavest mulige omkostninger.

”Jeg opfatter os som kommunernes forlængede arm. Kommunerne er jo mere kreditværdige end bankerne. Så går man i banken og låner, bliver det til en højere rente, end hvis man selv står for lånene,” siger Jens Lundager, der har været administrerende direktør for Kommunekredit siden 2015.

De første ti lån Indenrigsministeriet godkendte den 26. april 1899, summerede samlet til den nette sum af lige over en million kroner.

I dag har de godt 100 medarbejdere i den hvide bygning ansvar for låne- og leasingaftaler for knap 200 milliarder kroner.

”Man kan sige, at vi er gået fra at være noget, der måske mere har lignet et kommunekontor til at være en reel finansiel virksomhed,” siger Jens Lundager.

I dag lånes der ud til ting som et sundhedshus i Helsingør, fjernvarme i Hornsyld, letbane i Aarhus, en hal til paddeltennis i Tåsinge og sikring mod skybrud på Frederiksberg.

{{toplink}}

0:000:00