En stor del af folkekirkens mange jorder bortforpagtes til konventionelt landbrug.

Derfor – mener et folkekirkeligt initiativ – har kirken en rolle at spille i forhold til at opnå Danmarks nationale klimamål.

"Vi bliver nødt til at tage et ansvar. Folkekirken har et ansvar som landets tredjestørste jordbesidder. Når man har så store arealer, bliver man nødt til at kigge på det, vi giver videre til vores efterkommere," siger Jesper Rønn Kristiansen.

Han er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling, som er et initiativ, der er sat i søen for at skubbe kirken i en grønnere retning.

Folkekirken råder over 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 8.500 hektar er landbrugsjord. Det svarer til cirka 115.000 mindre parcelhusgrunde.

Af den grund er det naturligt, at folkekirken indgår som en aktør i den debat om grøn omstilling af landbruget, der i efterhånden lang tid har været en vigtig politisk dagsorden på Christiansborg, lyder det.

Folkekirkens Grønne Omstilling hjælper for eksempel menighedsrådene med at se potentialerne i at omlægge den konventionelle landbrugsjord til blandt andet skov og anlæg for vedvarende energi.

Skal Danmark ikke fortsat være et landbrugsland?

"Landbruget er jo ikke klassisk Morten Korch-idyl. Landbrug er også industri. Det skal man huske. Når man vælger at forpagte sin jord ud, skal man tænke over, hvad det har af pris – både økonomisk og miljømæssigt," siger Jesper Rønn Kristiansen.