Forhandlinger om retsforbehold i dag
FORHANDLING: Onsdag skal regeringen, Venstre, Konservative og SF igen til forhandlingsbordet for at diskutere, hvilke dele af EU's lovgivning på retsområdet Danmark bør tilslutte sig.
Michael Hjøllund
JournalistLise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørStatsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har for anden gang indkaldt partilederne til forhandlinger om en afskaffelse af det danske retsforbehold.
Ifølge Altingets oplysninger begynder forhandlingerne onsdag klokken 8.00.
I december blev SR-regeringen sammen med Venstre, Konservative og SF enige om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning senest i første kvartal af 2016.
Anledningen til aftalen er, at Danmark er på kanten af at ryge ud af EU's politisamarbejde, Europol. Men det er blot et af mange politiske aspekter, der bliver berørt af retsforbeholdet. Stemmer vælgerne ja til at erstatte det danske forbehold med en såkaldt tilvalgsordning, vil det give Danmark mulighed for at tilslutte sig fremtidig lovgivning på retsområdet i EU.
Vores udgangspunkt er, at Danmark ryger ud af Europol, hvis det bliver et nej. Det vil vi gerne undgå. Hvis der er nogle ting, vi har mulighed for at tilvælge, som mudrer billedet i en grad, så afstemningen kommer til at handle om noget andet, vil vi hellere være på den sikre side og ikke være med.
Jakob Ellemann-Jensen
Samtidig vil det blive muligt for Danmark at tilvælge en lang række samarbejder, der allerede i dag er om retspolitikken i EU.
Tolkebistand, minimumsstraffe for terror-dømte og skilsmisselovgivning er blot nogle af de stykker eksisterende EU-lovgivning, som regeringen, SF, Venstre og Konservative nu skal tage stilling til, om de mener Danmark bør tilslutte sig. Det er regler, som alle i dag er dækket af Danmarks retsforbehold.
V: Træd varsomt
Radikales EU-ordfører Helge Vagn Jacobsen mener, at Danmark skal tilslutte sig det meste af EU's retspolitik.
”Vi er i udgangspunktet tilhængere af, at vi tilslutter os alle de direktiver, der er på det retslige område. Men samtidig er vi opmærksomme på, at skulle der være områder, hvor Danmark bliver stillet åbenlyst ringere ved at gå med, så er det selvfølgelig noget, vi kigger på,” siger han.
Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener til gengæld, at partierne skal træde varsomt.
”Vores udgangspunkt er, at Danmark ryger ud af Europol, hvis det bliver et nej. Det vil vi gerne undgå. Hvis der er nogle ting, vi har mulighed for at tilvælge, som mudrer billedet i en grad, så afstemningen kommer til at handle om noget andet, vil vi hellere være på den sikre side og ikke være med,” siger han.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod en ændring af retsforbeholdet. Dansk Folkeparti frygter blandt andet, at det vil blive en glidebane hen imod mere indblanding fra EU i blandt andet Danmarks udlændingepolitik.
Læs hele artiklen på Altinget: eu her (kræver abonnement)
Folkeafstemning om retsforbeholdet
I december 2014 blev Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og SF enige om "Aftale om Danmark i Europol". Partierne foreslår at omdanne det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning efter britisk forbillede. En sådan ordning giver Danmark mulighed for at vælge kommende EU-lovgivning på retsområdet til, hvis Folketinget ønsker det.
Af aftalen fremgår det, at partierne inden for den kommende valgperiode ikke kan tilvælge eksisterende EU-lovgivning på retsområdet, medmindre de har "tilkendegivet" det forud for folkeafstemningen. Det er denne tilkendegivelse, som partierne lige nu forhandler for at nå til enighed om.
Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal ifølge aftalen afholdes efter næste folketingsvalg og senest i første kvartal 2016.
Læs hele aftalen her.