Kronik

Forskere: I Frederik Vads racistiske menneskesyn bliver du aldrig dansk, hvis du er muslim

Frederik Vads tale om udlændingestramninger repræsenterer en velkendt historisk logik. Uanset niveauet af integration i det danske samfund, kan 'muslimer' aldrig forvente at nå en accept som "ægte" danskere, skriver Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen.

Udtalelsen fra Frederik Vad bygger på konkurrerende super-generaliseringer.
På den ene side finder man argumenter om ikke-danske fællesskaber og udanskhed. Mens der på den anden side er en giftig mistænkeliggørelse af muslimer, skriver Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen.
Udtalelsen fra Frederik Vad bygger på konkurrerende super-generaliseringer. På den ene side finder man argumenter om ikke-danske fællesskaber og udanskhed. Mens der på den anden side er en giftig mistænkeliggørelse af muslimer, skriver Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Tina Wilchen ChristensenPeter Hervik
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Integrationsordfører Frederik Vads (S) tale i Folketinget om, at visse borgere i Danmark bevidst arbejder på at undergrave samfundet indefra, er blevet dækket massivt i medierne.

Det samme gælder Sofie Danneskiold-Samsøes støtte til Vad og den påståede udskamning af Danneskiold-Samsøe efterfølgende.

Men har medierne seriøst set på indholdet i talen, og hvor alvorlige hans anklager er?

Vad siger, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund på trods af godt betalt arbejde, flydende dansk, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet, og pletfri straffeattest alligevel arbejder på at undergrave Danmark indefra.

En naturliggjort tendens

Den manglende seriøse dækning af talens indhold bekræfter "blot" den naturliggjorte tendens, der er etableret i Danmark.

Hvor hele kategorier af mennesker, som er defineret på et bagtæppe af negative stereotyper, både erklæres ude af stand til at ændre sig og uforenelige med ’danskerne’, som derfor, er argumentet, kræver særlig politisk handling, programmer og lovgivning.

Hvis vi skal tro Vads udmelding, kan muslimer derfor også - på trods af uddannelse og turpas - altid pludselig vise sig at besidde farlige og dermed udanske værdier.

Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen

Det hele er leveret i et nedladende og stereotypificeret sprogbrug, hvor etnisk tilhørsforhold gives den altafgørende forklaringskraft.

Det er senest illustreret med knivdrabet i Husum, hvor en 14-årig stikker en 15-årig ihjel. Mistrivsel og sociale problemer reduceres til en indvandrerproblematik, da statsministeren nævnte episoden i sin tale under Folketingets afslutningsdebat. Dette på trods af, at moderen til den dræbte, Anna Sørine Bukh Petersen, protesterer.

Hvis vi skal tro Vads udmelding, som ifølge Poul Madsen i Altinget er sendt i byen af sit partis ledelse, kan muslimer derfor også - på trods af uddannelse og turpas - altid pludselig vise sig at besidde farlige og dermed udanske værdier.

De gode mod de onde

Udtalelsen fra Frederik Vad - og i mange af de efterfølgende kronikker og indlæg, der reagerer på den - bygger på konkurrerende super-generaliseringer.

På den ene side finder man argumenter om ikke-danske fællesskaber og udanskhed og betydningen af danske normer. Mens der på den anden side er en giftig mistænkeliggørelse af muslimer i indlæg, der med en opskalering bevæger sig fra Vad og Danneskiold-Samsøe til sammenligninger uden historisk kontekst, som spænder fra indiske ligbål og filippinske hovedjægere i kolonitiden til islamisk fundamentalisme og ikke-vestlige samfunds sans for at udvikle sig. 

Læs også

Argumenterne er stærkt polariserende, fordi de hele tiden bygges op omkring binær tænkning, som er journalistikken og politikernes redskab til at dele befolkning i de gode og de onde.

Danskerne er gode, mens andre, som man ikke kan lide eller er uenig med, reduceres til kitschede, uinformerede og særligt naive modstandere.

De, som man er enige med, skal beskyttes mod udskamning og for at ”sige sandheden”. Mens de andre gerne må mobbes, udskammes, nedgøres og kræves fyret eller udvist.

I samme proces bliver forskel gjort til forklaring. Nemlig at den underliggende præmis er, at nogle mennesker er farlige, alene fordi de er muslimer.

Historisk genkendelighed

Frederik Vads fremstilling repræsenterer en velkendt historisk logik.

Fra dengang da jøder fra slutningen af 1800-tallet* indtil sidst i 1920'erne forsøgte at blive fuldt integrerede tyskere. Det inkluderede blandt andet at deltage i den tyske hær som professionelle soldater. Men lige meget hjalp det.

Det skræmmende er, at Vads indspark hviler på en racistisk-nationalistisk tænkning, der ligner den historiske.

Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen

For alene det at være jøde indebar en trussel imod "den tyske nations race" og dens perfektion, som var kendetegnet ved et sammenfald af nation med race.

Assimilering med et racialiseret udgangspunkt er uforeneligt. Det vil sige, den borger, der vedvarende kategoriseres som ’jøde’, eller i tilfældet med Vad 'muslim', tilskrives en identitet, der er indlejret i generne og dermed er uforanderlig - uanset hvor meget den enkelte borger forsøger at integrere sig.

Derfor blev det også et stort problem for antisemitismens konspiration mod jøder, at man ikke altid kunne vide, om en person var jøde. En sådan kunne undergrave tyskheden indefra på linje med den form for undergravning, Vad argumenterer for, at "vi" skal passe på.

Rationalet, der står tilbage, er, at uanset niveauet af ’muslimers’ integration i det danske samfund, kan "de" aldrig forvente at nå en accept, der hindrer kritik og social udpegning fra en i Vads position som "ægte" dansker.

En sådan tanke næres i hverdagen og bliver efterhånden til en slags naturlighed. Ikke naturlig, men naturliggjort.  

Disse "farlige" mennesker kan ikke selv ændre denne dagsorden. De har begrænset adgang til medierne, indtager generelt svagere positioner end de, der udpeger dem og har dermed ingen reel mulighed for at forandre de sociale forestillinger om hvem, der er Danmarks fjender.

En reducering af etnisk mindretal

Det skræmmende er, at Vads indspark hviler på en racistisk-nationalistisk tænkning, der ligner den historiske.

Udskamning er et onde i tiden. Den rammer Danneskiold-Samsøe, os selv og især muslimer. Kritik af udskamning er vigtig, men den fungerer også som et slør og fjoget distraktion fra Vads budskab og den tænkning, som ligger bag.

Læs også

Hvis al udskamning blev fjernet, hvad ville der være tilbage?

Måske spørgsmålet om, hvor kommentatorerne står i spørgsmålet om Vad og Danneskiold-Samsøe ideologiske bagtæppe i stedet for emneskiftet til Danneskiold-Samsøes forskning, ytringsfrihed og medlidenhed og sympati med Danneskiold-Samsøe.

Desværre fører uenighed ofte til en slags skralder-funktion, hvor alt mulig irrelevant gods hives ind som argument, sådan at vi til sidst ender til enkebrænding i Indien, hovedjægere i Filippinske bjergegne og Islamisk fundamentalisme fremfor, hvad spørgsmålet egentlig handler om:

Racialising (racegjort) af et etnisk mindretal i Danmark, der uden nuancer reduceres til en negativt ladet kategori ’muslim.’

* Rettelse: I en tidligere version af indlægget stod der fejlagtigt "i slutningen af 1900-tallet". Altinget beklager fejlen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Vad Nielsen

Udlændinge- og integrationsordfører, MF (S)
BA i arbejdslivsstudier og journalistik (RUC)

Sofie Danneskiold-Samsøe

Lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole
antropolog, ph.d.









0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024