Her er Venstres nye gruppeledelse

NAVNE: Venstre har udpeget Søren Gade som ny gruppeformand for folketingsgruppen. Partiet har også valgt ny politisk ordfører og præsidiemedlem.  

Søren Gade bliver ny formand for Venstres folketingsgruppe. 
Søren Gade bliver ny formand for Venstres folketingsgruppe. Foto: Landbrug & Fødevarer
Anne Justesen

Mandag har Venstre valgt de personer, som fremover skal stå i spidsen for folketingsgruppen. 

Gruppeformand bliver tidligere forsvarsminister Søren Gade. Han overtager posten efter Kristian Jensen, som ved søndagens regeringsdannelse blev ny udenrigsminister. 

Posten som politisk ordfører går til Jakob Ellemann-Jensen. Han er tidligere EU-ordfører fra 2013 og udviklingsordfører fra 2011. Ellemann-Jensen overtager posten som politisk ordfører fra Inger Støjberg, som er ny udlændinge-, integrations- og boligminister.

Ny gruppenæstformand bliver Louise Schack Elholm. Desuden bliver Torsten Schack Pedersen, Morten Løkkegaard og Anni Matthiesen en del af den nye gruppeledelse.

Preben Bang Henriksen er valgt som ny gruppesekretær. 

Venstre har desuden valgt Kristian Pihl Lorentzen som partiets medlem af Folketingets Præsidium, der er Folketingets øverste ledelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024