Morten Helveg får ny udfordrer til posten som Radikales spidskandidat i EU

Karen Melchior udfordrer Morten Helveg til posten som Radikales spidskandidat til det forestående europaparlamentsvalg. 

Foto: Radikale.dk
Mikkel Bødker Olesen

Når Radikale Venstre til efteråret skal vælge deres spidskandidat til europaparlamentsvalget ved partiets landsmøde, er endnu et navn nu i spil til posten. 37-årige Karen Melchior har meldt sig som udfordrer til de Radikales nuværende medlem af europaparlamentet, Morten Helveg, skriver DR. 

Karen Melchior begrunder beslutningen med, at hun dels ønsker en anden linje for reguleringen af internettet på EU-plan, og dels mener, at der i dagens politiske virkelighed er brug for mere skærpede politiske profiler, udtaler hun til DR: 

"Med den politiske virkelighed, som vi ser i dag, har vi brug for at skærpe vores profiler og holdninger. Vi kan ikke bare fortsætte med status quo, for så vinder man ikke valgene. Det har man set med både Clinton (Hillary, red.) og i England med Corbyn (Jeremy, red.), at hvis vælgerne ikke rigtigt kan mærke en, så kommer man ikke igennem"

Udfordringen skal ifølge Karen Melchior ikke ses som en kritik af Morten Helveg, og hun vil fortsætte med at tale stærkt for det europæiske samarbejde, som han også har gjort det. 

Med den politiske virkelighed, som vi ser i dag, har vi brug for at skærpe vores profiler og holdninger. Vi kan ikke bare fortsætte med status quo, for så vinder man ikke valgene

Karen Melchior
Radikale Venstre

Karen Melchior er i øjeblikket Radikale Venstres 1. suppleant til europaparlamentet og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Hun har tidligere arbejdet indenfor Udenrigsministeriet, hvorigennem hun også har opnået stort kendskab til EU. 

Valget til europaparlamentet afholdes næste år til maj. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Melchior

MEP (løsgænger, tidl. Radikale)
cand.jur. (Københavns Uni. 2005)

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00