Minister afviser tidsplan for mål om 1 procent i bistand
INTERVIEW: EL og SF ønsker som en del af finanslovsforhandlingerne en tidsplan for, hvornår den danske udviklingsbistand skal nå målet om en procent. Men det afviser handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der dog blandt andet vil opprioritere oplysning og nødhjælp.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørSelvom regeringen ikke er kommet tættere på sin ambition om at give en procent af landets samlede indkomst i udviklingsbistand, er handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) glad for at have fundet ekstra penge til udviklingsarbejdet næste år.
”Vi fastholder et højt niveau med ekstra 620 mio. kr. til udviklingsbistand samt styrker indsatserne i verdens brændpunkter, mens oppositionen vil skære den med 2,5 mia. kr. Det siger i den grad noget om forskellen i dansk politik,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.
I udspillet til finansloven for 2015 afsættes 16.893 mio. kr. til udviklingsbistanden. Det svarer ifølge Udenrigsministeriet til en samlet bistandsprocent på 0,83 procent.
Det er samme niveau som Udenrigsministeriets prognose for 2014, men mindre end de 0,85 procent, som Danmark ifølge OECD reelt brugte i 2013.
Jeg tror, at folk reelt hæfter sig ved, om der kommer flere penge til vores indsatser i de fattigste lande eller ej.
Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister
Har regeringen løftet sin målsætning om at komme nærmere en procent af BNI til udviklingsbistand?
”Det er teknik. Bevillinger, der bliver givet tilsagn om, tæller kun i ét år, selvom de bliver brugt over f.eks. tre år. Man kan ikke blande tilsagn og faktisk brugte midler sammen. Det er æbler og pærer,” siger Mogens Jensen.
Men i 2011 under VK-regeringen var niveauet også 0,85 procent. Så I har i fire år ikke har ligget højere, end VK-regeringen gjorde til slut. Er det tilfredsstillende?
”Over fire år har vi fastholdt niveauet og nominelt tilført ekstra penge hvert år. Man kan sagtens diskutere procenterne, for vi har jo et mål om at op på en procent over en årrække. Men som vi også har sagt, kommer stigningen, i takt med at vi er helt ud af den økonomiske krise,” siger Mogens Jensen og fortsætter:
”Samtidig har vi også nationalt andre prioriteringer som sundhed og uddannelse. Og jeg tror, folk reelt hæfter sig ved, om der kommer flere penge til vores indsatser i de fattigste lande eller ej."