Overblik: Sådan ændres fremdriftsreformen

Regeringen er sammen med Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative blevet enige om at justere den udskældte fremdriftsreform fra 2013 på seks punkter. 
 
Fredriftsreformen blev indført for at få universitetsstuderende hurtigere igennem deres uddannelse. De er nemlig i gennemsnit mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til.

Men reformen har vist sig at have flere uhensigtsmæssige konsekvenser, og på den baggrund har uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) forhandlet om den nye aftale, som er mundet ud i følgende seks justeringer: 

1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver
Det bliver ikke længere obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Derudover får studerende igen mulighed for at framelde sig eksaminer. Fremover kan institutionerne selv vælge, om der skal være regler for, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes.

2. Mulighed for studieaktivitetskrav
Universiteterne får mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point – svarende til halvandet semester – per studieår på alle eller enkelte uddannelser.

3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.

4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer
Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

5. Faglig relevant merit ved studieskift
Aftalen præciserer, at eventuel merit fortsat altid skal vurderes af uddannelserne, og at merit skal være fagligt relevant.

6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.

Partierne fastholder målet om, at universiteterne frem mod 2020 samlet set skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, og dermed er den økonomiske ramme for reformen fastholdt.