Prognose giver valg til Pape på usikkert mandat

PROGNOSE: Partiformand Søren Pape Poulsen (K) kommer ind i Folketinget på et hængende hår, viser ny prognose fra Søren Risbjerg Thomsen. S-fremgang er også godt nyt for tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Partiformand Søren Pape Poulsen (K) kommer ind i Folketinget på et hængende hår, viser ny prognose.
Partiformand Søren Pape Poulsen (K) kommer ind i Folketinget på et hængende hår, viser ny prognose.
Morten Øyen

Selvom Konservative har svært ved at løfte sig i meningsmålingerne, er der alligevel lidt gode nyheder for partiets formand Søren Pape Poulsen (K). I en ny geografisk prognose af valgforsker Søren Risbjerg Thomsen kan Pape nemlig se frem til at blive valgt i Vestjyllands Storkreds.

Fakta
Ved folketingsvalg vælges 135 folketingsmedlemmer direkte ud fra partiernes styrke i 10 storkredse (kredsmandater). Hertil vælges 40 i de tre landsdele – Hovedstaden, Sjælland-Sydanmark og Midtjylland-Nordjylland – forholdsmæssigt i forhold til partiernes samlede stemmetal (tillægsmandater). Tillægsmandaterne er til for at skabe en mere proportionel fordeling af mandaterne mellem partierne.

Det sker godt nok på et noget yderligt mandat, og partiets generelle tilbagegang betyder, at den politiske ordfører Mai Mercado til gengæld er i farezonen. Hun tager ellers det første konservative mandat på Fyn.

Også det konservative mandat i Nordsjælland – det, som Lars Barfoed fik ved sidste valg, og som 27-årige Mette Abildgaard nu er favorit til at tage – tabes med de nuværende målinger. 

Kan hurtigt ændre sig
Der skal dog ikke meget fremgang til for Konservative, før de to kvinder igen står til valg. Men det kan til gengæld vise sig at gå ud over Pape i Vestjylland.

Den store usikkerhed omkring placeringen af de konservative mandater skyldes valgmatematik:

Konservative står ikke stært nok noget sted i landet til at hente et kredsmandat – alle de syv mandater, partiet står til, skal i stedet fordeles som "tillægsmandater" til de tre landsdele, Danmarks valgkort er inddelt i. Og her afgøres partiernes relative styrke mellem landsdelene, hvor tillægsmandaterne falder.

Det betød ved valget i 2011, at Konservative ikke fik et mandat valgt ind fra Vestjylland. Det kan ændre sig nu.

"Set fra Søren Papes synsvinkel er det så heldigt, at hele tre af de syv tillægsmandater står til at falde i landsdel Midt- og Nordjylland, mens de to øvrige landsdele får to hver. Det er dog kun lige med et mule-hårs forskel, at Konservative ikke i stedet får det tredje mandat i Hovedstadens landsdel. Det er altså en meget usikker situation, hvor det vestjyske tillægsmandat lige så godt kan havne et andet sted," siger valgforsker Søren Risbjerg Thomsen.

Ender det med tre mandater i landsdel Midt- og Nordjylland, vil det betyde, at Konservative får et mandat i Nordjyllands Storkreds, et i Østjyllands Storkreds og sidst et i Vestjyllands Storkreds, vurderer Risbjerg.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024