Regeringen varsler lavvækst

I de sidste 20 år er sundhedsudgifterne gennemsnitligt steget med 2,5 procent om året. Hvis det står til regeringen, vil de offentlige udgifter kun stige én procent fremover. Det belavede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vælgerne og sundhedsaktørerne på, da hun tirsdag offentliggjorde regeringens velfærdsudspil i Statsministeriets spejlsal.

Her betonede Helle Thorning-Schmidt selv, at udspillet ikke gav plads til luksustiltag. Og det blev skåret ud i pap i det skriftlige udspil, som blev delt rundt til det tæt pakkede pressemøde.

”Selv om regeringen vil tilføre i alt 15 mia. kr. i perioden 2016-2020, vil væksten i de samlede sundhedsudgifter i de kommende år være forholdsvist lav i et historisk perspektiv,” hedder det i udspillet.

Her skriver regeringen selv, at de seneste 20 års vækst på 2,5 procent vil blive erstattet med en vækst på én procent.

I udspillet er der ikke nævnt nye initiativer i forhold til regeringens sundhedsudspil ”Jo Før Jo Bedre” fra efteråret 2014. Udover at opremse udspillets satsningsområder inden for kræft og kroniske patienter slås det også fast, at der skal være råd til at indkøbe nye lægemidler og anden sundhedsteknologi.

Kjellberg: Det mindst mulige
Professor i Sundhedsøkonomi hos Kora, Jakob Kjellberg, betegner udsigten til en vækst på én procent som den mindst mulige. I hvert fald hvis man skal undgå, at danskerne selv skal betale en markant større del af sundhedsudgifterne, eller der skal fyres i stort omfang blandt de ansatte i sundhedsvæsnet.

”Groft sagt rækker det til, at man kan sikre fortsættelsen af det sundhedsvæsen, folk kender i dag samt nogle mindre nye tiltag. Men der bliver ikke plads til store satsninger, som man så i nullerne på blandt andet kræft- og hjerteområdet,” siger Jakob Kjellberg. Han ser heller ikke for sig, at der kan blive råd til en stribe omfattende og dyre patientrettigheder, som man så udrullet i nullerne. 

Finansministeriet oplyser til Altinget, at en vækstrate på én procent årligt vil betyde, at sundhedsområdet efter de fem år, fra 2016 til 2020, vil være løftet med fem milliarder i varige bevillinger.

Finansministeriet oplyser, at man ikke har lagt sig fast på, hvor meget der skal tildeles de enkelte år. Men ud fra oplysningerne fremgår det så, at den gennemsnitlige vækst på én procent i kroner vil være én milliard årligt 2016 til 2020.