Regeringens bistandsmål koster 3,6 milliarder

18,4 mia. kr. over en femårig periode eller ca. 3,6 mia. kr. årligt.

Det vil det koste på statsbudgettet, hvis den danske udviklingsbistand bliver sat op til en procent af bruttonationalindkomsten, som regeringen har som ambition.

Sådan lyder det i et nyt svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Folketinget efter spørgsmål fra Dansk Folkeparti, der er klar til at bruge tallet som ammunition i den kommende valgkamp.

”Det er ganske mange penge, som vi gerne vil bruge på mange andre ting som eksempelvis velfærdsforbedringer. Vi bliver ofte bebrejdet af dem for, at vi vil bruge mange penge,” siger udviklingsordfører Hans Kristian Skibby og fortsætter:

Det er ganske mange penge, som vi gerne vil bruge på mange andre ting som eksempelvis velfærdsforbedringer.

Hans Kristian Skibby (DF)
Udviklingsordfører

”Men det her er jo et tal, vi kan bruge i valgkampen til at vise, hvordan de røde partier vil prioritere.”

Men regeringen har jo sagt, at den kun har det som ambition og vil vente med at hæve bistanden, til væksten for alvor er til stede?

”Jo. Og det må de gerne sige. Men vi har en interesse i at vise, hvordan de røde partier gerne vil prioritere,” siger han.

Dansk Folkeparti vil ligesom Venstre og Liberal Alliance sænke bistanden til 0,7 procent, som FN anbefaler som minimum. Konservative vil også sænke bistanden, men ikke under 0,8 procent.

I 2015 ligger udviklingsbistanden på 0,87 procent – svarende til 17,7 mia. kr. Men det skyldes, at regeringen i finanslovsforhandlingerne på grund af et stort indryk af flygtninge til Danmark måtte hente yderligere en mia. kr. ekstra til området.