Sådan forløber dagens rokade
ROKADE: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gennemfører i dag en mindre rokade i regeringen. Få overblik over dagen her.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseMed økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers (R) farvel til dansk politik til fordel for posten som EU-kommissær, flytter statsminister Helle Thorning-Schmidt lidt rundt på ministerposterne i regeringen.
Morten Østergaard (R) skifter Skatteministeriet ud med Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht bliver ny skatteminister.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) udtræder af regeringen. Hun modtages i afskedsaudiens af kronprins Frederik på Amalienborg kl. 11.30.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer de nye ministre på Amalienborg kl. 12.00.
Overdragelse i ministerierne
Der vil være overdragelse i de berørte ministerier som følger:
Kl. 13.30 overdrager Margrethe Vestager Økonomi- og Indenrigsministeriet til den nye økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard.
Der er overdragelse i Skatteministeriet kl. 15.00, hvor Morten Østergaard overdrager ministeriet til Benny Engelbrecht.