Flere overtrædelser af zink i foder

UDVIKLING: I stadig flere tilfælde overskrides grænseværdien for zink i foderet på foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter. Fødevareministeren afventer viden, før hun vurderer, om der er behov for at nedbringe forbruget af zink og kobber i husdyrproduktionen.

Foto: colourbox
Sine Riis Lund

I stadig flere tilfælde overskrides grænseværdien for zink i foderet på foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter.

Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

I perioden 2007-2013 er der for zink fundet overskridelser i 4,3 procent af prøverne udtaget på både fodervirksomheder og i landbrug. For 2015 er der fundet overskridelser på zink i 9,5 procent og 7,5 procent i prøverne udtaget på henholdsvis landbrug og fodervirksomheder.

Tallene fremgår af et svar fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til Radikales miljøordfører, Ida Auken. Her spørges der både til zink og kobber, og samme alarmerende udvikling ses ikke for kobber.

For tidligt at vurdere niveau
Zink bruges især i foder til fravænnede grise for at undgå, at de får diarré. Det er en af metoderne til at nedbringe mængden af antibiotika i svineproduktionen, men brugen af zink har rejst kritik, fordi det er blevet påpeget, at zink giver bedre vilkår for den resistente MRSA-bakterie.

Ida Auken har stillet en række spørgsmål til ministeren og blandt andet beder hun ministeren forholde sig til, om hun vil tage initiativ til at sikre, at forbruget af zink og kobber i husdyrproduktionen bliver nedbragt.

Eva Kjer Hansen mener dog, at der mangler viden om, hvor stort et behov dyr i husdyrproduktionen har for zink og kobber, og henviser til, at svineproduktionen står for den største del af forbruget.

"Fødevarestyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at undersøge, om det er muligt at reducere indholdet af de to stoffer i foderet, og om at finde alternative løsninger til håndtering af den diarré, der ofte forekommer hos smågrise, når de fravænnes. I takt med, at den fornødne viden indsamles, vil jeg vurdere, om der er behov for at nedbringe forbruget af zink og kobber i husdyrproduktionen," skriver Eva Kjer Hansen.

Kan skabe resistens
Ifølge Fødevarestyrelsen kan forbruget af zink og kobber medvirke til at skabe resistens i bakterier i svinestalde. Forskning har vist, at et øget kobberindhold i jorden kan medføre udvikling af kobberresistente bakterier i jorden.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024