Temadebat: Udøver det danske civilsamfund selvcensur?
Betaler civilsamfundet en pris for at kritisere aktører, der har penge og magt? Eller bør organisationer være mindre bange for at blande sig i den offentlige debat? Det sætter Altinget til debat.
Katja Gregers Brock
DebatredaktørEr det uklogt som organisation at erklære sig uenig med en konkret politiker eller gå til kamp mod en ført politik? Og er det bedst ikke at kritisere fondene for deres prioriteringer?
Civilsamfundsorganisationer kan ofte stå i et dilemma, hvor de på den ene side ønsker at agere samfundets vagthund, men samtidig risikerer at save den gren over, de selv sidder på.
For spørgsmålet er, om ngo’er reelt risikerer at blive forbigået næste gang, der bliver delt penge ud, hvis de stikker næsen for langt frem i den offentlige debat. Og om organisationer, der er for kritiske, ikke bliver fremhævet som det gode eksempel eller inviteret med i vigtige fora.
Men er det en god ide at udøve selvcensur i den offentlige debat, når man er afhængig af indflydelse og midler fra offentlige og private aktører?
Det sætter Altinget Civilsamfund til debat og spørger:
Mød panelet og læs det første indlæg her:
Eva Svavars, partner hos Lead Agency
Læs hendes indlæg her: "Det er skidt for demokratiet, når civilsamfundets magtkritik bliver for kedelig og forudsigelig"