Trads: Når ministre slås med embedsmænd

Enhver, der var i nærheden af Fødevareministeriet under Dan Jørgensen (S), ved, at de ledende embedsmænd var stærkt utrygge ved den i virkeligheden store kursændring, han stod for:

Langt mere fokus på madens kvalitet og dyrenes velfærd. Langt mindre hensyn til landbrugets vilkår og landmandens økonomi.

Embedsapparatet i det ministerium, der frem til 1996 hed Landbrugs- og Fiskeriministeriet, føler sig instinktivt tættere på netop landmændene og fiskerne end på forbrugerne og dyrene – og derfor stødte apparatet igen og igen sammen med Dan Jørgensen.

Utidig politisk indblanding
Under ministeroverdragelsen for nylig, hvor Venstres Eva Kjer Hansen tog over, kunne man mærke, hvordan den mangeårige departementschef, Ib Byrge Sørensen, havde behov for at fortælle, hvordan han mente, at Jørgensen savner at få slebet kanter af.

Alt er nu tilbage ved det gamle. Den nye minister, Eva Kjer Hansen, er selv ud af en landmandsfamilie. Venstres prioriteter på landbrugs- og fødevareområdet er velkendte. Ministeriet er trygt igen.

David Trads

”Det er lidt med mere rummelighed og mere lydhørhed… Men det tror jeg, et par år i opposition og et par år mere i alder vil klare.”

I virkeligheden udtryk for en patroniserende og utidig politisk indblanding – og et sjældent direkte indblik i, hvordan et embedsapparat, hvis det ikke er enig i dets ministers prioriteringer, kan obstruere vedkommendes politik.

Det er velkendt, bekræfter mine kilder, at departementschefen – og mange andre i ministeriets øverste lag – var uenige i den skarpe kurs, som Jørgensen lagde over for eksempelvis svinebranchen, som han pålagde at indføre langt skrappere dyrevelfærd.

Ministeren for bordenden
Kilder i ministeriet har fortalt mig, at det konkret handlede om, at ministeren ønskede, at dyrevelfærd skulle være et centralt politisk fokusområde – ikke bare noget, der blev nævnt i en parentes. Den prioritering, mente de ledende embedsmænd, var forkert, fordi landbruget var imod.

”Den modstand, som ministeren mærkede, var ikke direkte obstruktion. Mere noget med ansigter, der blev lagt i alvorlige folder, og udsagn som, ’det her bliver landbruget meget utilfreds med'. Allermest noget med, at embedsapparatet arbejdede langsomt, når det var ministerens ønsker, der skulle laves om til et notat,” fortæller en kilde.

Mens Jørgensen var minister, kølnedes forholdet mellem politikeren og embedsapparatet. Den obstruktion, som ministeren – ifølge mine kilder – oplevede, førte til, at han selv tog direkte affære. Dels ved at indføre ugentlige møder for chefer, hvor han – og ikke departementschefen – sad for bordenden. Dels ved at oprette et særligt strategisk sekretariat.

Alt er tilbage ved det gamle
Målet med sekretariatet var, at ministerens tanker hurtigere kunne blive til konkrete forslag. Der var simpelthen brug for en metode, der sikrede, at ministeriet arbejdede med og ikke imod ministeren.

I dag er sekretariatet lukket, og ministeriets nye departementschef, Henrik Studsgaard, der er kommet med fra Miljøministeriet, forklarede forleden årsagen:

"Det har været min vurdering, at vi i forhold til den samlede strategiske rådgivning af ministeren udnytter vores ressourcer bedst ved at lade denne tage udgangspunkt i den organisering af departementet, som nu foreligger,” skrev han i en mail til Altinget.

Alt er nu tilbage ved det gamle. Den nye minister, Eva Kjer Hansen, er selv ud af en landmandsfamilie. Venstres prioriteter på landbrugs- og fødevareområdet er velkendte. Ministeriet er trygt igen.

De bånd, der traditionelt er mellem Fødevareministeriet og organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Fiskeriforening, kan nu genoprettes. Dyrevelfærd og madkvalitet vil ikke blive glemt, men det vil – formentlig – blive til parenteser. Ikke overskrifter.

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.