Ydelser til flygtninge skiller Venstre og regeringen
KONSTRUKTIVT: Forhandlingerne om den kuldsejlede integrationsplan mellem regeringen og Venstre endte torsdag uden aftale. Venstre vil nu afvente og se, om beskæftigelsesministeren har i sinde at komme partiet i møde med ændringsforslag.
Cecilie Gormsen
RedaktionschefMichael Hjøllund
JournalistDet er ikke lykkedes regeringen at finde flertal for sin integrationsplan, og derfor var Venstre torsdag inviteret til kaffe og forhandling hos beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
Venstre gik til forhandlingerne med tre krav.
Partiet mener, at kravet om 10 timers beskæftigelse om ugen for jobparate flygtninge er sat for lavt. Desuden vil partiet have kigget på visitationen af de ledige, altså hvem der vurderes til at være jobparate. I dag gælder det kun et fåtal.
Slutteligt ønsker partiet at sænke niveauet for offentlige ydelser til flygtninge, som Venstre mener, er blevet for højt under SR-regeringen.
Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.
Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et at få. Hvis ikke, skal de yde mere for ydelsen. De får som noget nyt ret og pligt til at deltage i f.eks. nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik. Der må højst være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud.
Den enkelte skal bruge uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.
De kompetencer, som flygtninge og familiesammenførte allerede har, når de kommer til Danmark, skal udnyttes bedre. Forslaget skal sikre en hurtig og effektiv afdækning af de nytilkomnes kompetencer og uddannelseskvalifikationer.
Indvandrere på kontanthjælp skal i arbejde.
Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats til alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder. De skal have et job. Det kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Indsatsen gentages, hvis de fortsat er ledige, 6 måneder efter det første virksomhedsrettede tilbud er afsluttet.
Fælles mål om job og uddannelse.
Regeringen sætter nationale mål for udviklingen frem mod 2020. Kommunernes indsats skal have et klart fokus på job og uddannelse, og derfor indgår regeringen et partnerskab med kommunerne, som skal understøtte, at de lærer af hinanden og baserer deres indsatser på viden om, hvad der virker. Samtidigt skal kommunerne have styrkede incitamenter til at få flygtninge og indvandrere i gang med at arbejde eller uddanne sig.
Og ifølge Venstres repræsentant ved forhandlingerne, integrationsordfører Martin Geertsen, havde parterne en god snak om særligt de første to krav.
”Vi havde en god snak om de to første punkter. Det er muligt, at ministeren nu vil fremsætte nogle ændringsforslag, og dem vil vi afvente, inden vi tager stilling til, hvad vi så gør,” siger Martin Geertsen.
Stadig langt fra hinanden
Til gengæld står parterne langt fra hinanden, når det gælder spørgsmålet om det generelle ydelsesniveau, som er et kernepunkt for Venstre.
Henrik Dam Kristensen har tidligere kritiseret netop det krav, da han mener, det vil skabe mere fattigdom.
"Vi må overveje med os selv, om vi kort tid inden et valg skal lægge stemmer til en integrationspolitik, som vi dybest set har tænkt os at lave om, hvis vi selv kommer til magten," siger Martin Geertsen.
"Og der må man sige, at lige nu står vi temmelig langt fra regeringen, når vi taler om ydelser og ydelsesniveau.”
Ender regeringen med at finde flertal og få vedtaget integrationsplanen, skal den efter planen træde i kraft allerede 1. juli.