Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Vil ministeren endnu engang overveje, om tilsyn med ældre altaner bør indføres forebyggende?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Boligudvalget, Spørgsmål 59

Landsretten har dømt ejeren af den nedstyrtede altan i Kolding fra 2020 som erstatningsansvarlig trods det, at man ikke kunne se, at bærejernet inde i altanen rustede op.

Vil ministeren endnu engang overveje, om tilsyn med især ældre altaner bør indføres forebyggende, herunder om dommen giver anledning til initiativer i den forbindelse?

Svar fra tirsdag den 12. marts 2024

Ministeriet er opmærksom på, at Vestre Landsret den 1. februar 2024 traf afgørelse i sagen fra vedrørende den kollapsede altan i Kolding i 2020. Dommen ændrer ikke på, at en tilsynsordning med altaner ville blive bureaukratisk og administrativ tung og ville medføre betydelige økonomiske konsekvenser, som i vid udstrækning ville blive pålagt lejerne.

Vedligeholdelsespligten for altaner er hos ejeren af bygningen, og en tilsynsordning vil ikke ændre herved. Der er tidligere truffet beslutning om, at der ikke skal arbejdes videre med et tilsyn af altaner, og jeg ser ingen grund til at lave den beslutning om.

Jeg henviser i øvrigt til BOU alm. del – bilag 15 (2021-2022) og BOU alm. del – spm. 1 (2022-2023, 2. samling).

0:000:00