DF's udlændingepolitik er den mest populære
MENINGSMÅLING: Mens 13 procent af vælgerne er mest enige med Socialdemokraternes udlændingepolitik, foretrækker 34 procent DF's politik på området. De fire partier med den mest bløde udlændingepolitik har tilsammen støtte fra 17 procent.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDF har haft udlændingepolitik som mærkesag i 20 år, og jeg må være ærlig og sige, at mit eget parti dengang var for langsom til at se problemerne i øjnene.
Ole Hækkerup
Det synes jeg så ikke, vi har nogen problemer med i dag.
Udlændingeordfører for Socialdemokraterne
Hvis folketingsvalget kun blev afgjort på udlændingepolitikken, ville Dansk Folkeparti være landets suverænt største parti. Absolut ingen af de andre partier kan konkurrere med DF på dette politikområde.
Når det gælder udlændingepolitik, har partierne i blå blok et stort forspring på 50 procent mod 30 procent til partierne i rød blok.
Omkring 20 procent af vælgerne melder pas på spørgsmålet.
Dansk Folkepartiets tidligere meget forkætrede udlændingepolitik har ikke alene opbakning fra 91 procent af partiets egne vælgere. Der er samtidig store mindretal af andre partiers vælgere, der foretrækker DF's udlændingepolitik.
Spørgsmålet lød:
"Hvilket partis udlændingepolitik er du mest enig i?"
% | Total | S | R | K | SF | DF | KD | V | EL | LA | AL |
Alternativet | 1 | 0 | 5 | 0 | 3 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 44 |
DF | 34 | 21 | 0 | 27 | 10 | 91 | 25 | 38 | 6 | 27 | 16 |
Enhedslisten | 6 | 2 | 0 | 0 | 5 | 0 | 0 | 1 | 61 | 0 | 11 |
Konservative | 3 | 0 | 0 | 56 | 0 | 1 | 0 | 2 | 0 | 0 | 0 |
Kristendem. | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 75 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Liberal All. | 3 | 0 | 4 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 41 | 0 |
Radikale | 5 | 1 | 63 | 6 | 5 | 0 | 0 | 1 | 0 | 4 | 3 |
Socialdem. | 13 | 53 | 1 | 0 | 7 | 0 | 0 | 0 | 7 | 0 | 0 |
SF | 5 | 4 | 0 | 0 | 54 | 0 | 0 | 0 | 11 | 0 | 6 |
Venstre | 10 | 1 | 4 | 2 | 0 | 1 | 0 | 44 | 0 | 6 | 0 |
Ingen af disse / Ved ikke | 21 | 18 | 22 | 9 | 15 | 7 | 0 | 13 | 15 | 23 | 20 |
Total | 101 | 100 | 99 | 100 | 100 | 101 | 100 | 99 | 100 | 101 | 100 |
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1000 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 28. maj -1. juni 2015.