28. oktober 2009 kl. 13.19
Politiske kommentatorer under kritisk lys
KRITIK: VU og DSU er gået sammen om et "bullshitbarometer", der skal sætte politiske kommentatorer under kritisk lys.
Morten Øyen
RedaktørDe danske medier er fyldt med overfladiske pointer om det politiske liv. I stedet bør de fokusere mere på den kritiske dybdeborende journalistik. Det skriver formændene for Venstres Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom, Jakob Engel Schmidt og Peter Hummelgaard Thomsen, i en fælles kronik i Berlingske Tidende.
"Vi vil gerne se mindre til Thomas Larsen, Peter Mogensen, Michael Kristiansen, Ask Rostrup, Henrik Qvortrup, og hvad de nu ellers går og hedder. I stedet kunne man jo give mere tid til den politiske journalistik og gå kritisk i dybden med politiske forslag," skriver de to.
De to ungdomspolitikere har nu taget initiativ til et "bullshitbarometer", der er en ny hjemmeside, hvor de politiske kommentatorer vil blive overvåget og udstillet, når de bevæger sig ud på tynd is.
I kronikken i Berlingske Tidende skriver de, at man som politisk interesseret bliver "decideret deprimeret" af at se på de politiske kommentatorer, hvis holdninger om den ene eller anden blok i øvrigt er "uvæsentligt at vide", for almindelige mennesker.
"For os handler politik om holdninger og om at ville gøre noget med og for samfundet. Vi er helt klar over, at politikere har et ansvar for at sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen og ikke kun gå i selvsving over enkeltsager og løbe efter folkestemningen. Vi anerkender ligeledes, at spin har fyldt for meget i danske politikeres hoveder. Til gengæld forstår vi ikke, hvorfor skrevne og elektroniske medier hopper med på spinvognen. Vi ønsker, at den danske presse er sit ansvar bevidst og hæver deres niveau betragteligt," skriver de to ungdomspolitikere i kronikken.

Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Thomas Larsen
Politisk kommentator
fellow (Stanford Uni. 2000), journalist (DJH 1988)
Peter Mogensen
Direktør, Kraka & Kraka Advisory
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1991)
Michael Kristiansen
Direktør, Kristiansen+Partners, journalist, tv-vært, fhv. særlig rådgiver, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
journalist (DJH. 1989)