Vælgerne upåvirkede af politisk stormvejr
VÆLGERVANDRINGER: Trods en dramatisk politisk sæson har kun få vælgere skiftet hold. En hård flygtningekurs ser dog ud til at give afkast for Socialdemokraterne, der henter vigtige vælgere fra Dansk Folkeparti.
Lasse Lange
JournalistVandringen fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne er faktisk den største vandring hen over midten i denne valgperiode. Det bør Socialdemokraterne være rigtigt glade for.
Kasper Møller Hansen
Valgforsker
Der har været gang i dansk politik siden sommerens folketingsvalg.
Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde.
Analysens tabeller kan ses nederst på siden og må kun gengives efter aftale med Altinget.
Tabellerne skal læses lodret
Særligt flygtningesituationen og smykkeloven har trukket overskrifter i ind- og udland, men også kontanthjælpsloftet, landsbrugspakken og den efterfølgende ministerstorm har medvirket til, at det seneste trekvarte år i dansk politik har været begivenhedsrigt.
Alligevel har vælgerne i stor stil været trofaste mod det parti, de stemte på ved Folketingsvalget i juni. Det viser en vælgervandringsanalyse, valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.