Når man har fulgt Bosses indlæg i debatten de seneste mange år, er det sandsynligvis, hvad hun faktisk mener.

Men ups. Regeringspartiet Moderaterne kan ikke så godt mene det stik modsatte af især statsministerens parti.

Samtidig aner de fleste, der følger med, at udlændingedagsordenen er på vej tilbage, ikke mindst i europæisk politik, og så kan for slappe meldinger i udlændingepolitikken pludselig blive en politisk bét.

Så Stine Bosse vendte lige rundt og mente få dage senere, at tallet for nye flygtninge nok skulle være nærmere nul. 

I weekenden holdt Enhedslisten virtuelt landsmøde.

Her måtte politisk leder Pelle Dragsted lægge ryg til både hårde ord og forslag fra medlemmer om omgående at rette op på partiets position i den igangværende krig mellem Israel og Hamas.

Siden 7. oktober 2023 har Dragsted modigt og tro mod den måde, han har drevet politik på de seneste 15 år, forsøgt at balancere Enhedslisten med hård kritik af Israel men også undsigelse af Hamas’ uhørt blodige massakre på israelere 7. oktober sidste år.

Man skal dog ikke tage fejl; Enhedslisten er ikke et parti for venner af Israel, det har det aldrig været.

Men Pelle Dragsted påbegyndte med Johanne Schmidt-Nielsen for år tilbage en drejning af Enhedslisten, der generelt har været så effektiv, så han i weekenden kunne tale om deltagelse i regering uden at alle uden videre klaskede sig på lårene.

Vi, vælgerne, er ladt i stikken af ukendte, uprøvede positioner og taktik, der drukner politikken.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti

Men det medfører forvirring om positionerne, og det fik 28 partimedlemmer til at foreslå, at partiet skal støtte nedlæggelsen af staten Israel.

Venstres unge løver og ministre, Morten Dahlin og Marie Bjerre, stemplede i JP i fredags i dén grad ind i udlændingedebatten med krav til herboende udlændinge.

Det sker, efter at Venstre i flere år ikke har ment meget om netop dét emne, og efter at to partiformænd mere eller mindre har ignoreret emnet, der i årtier har været centralt i dansk politik.

Det sker så også samtidig med, at Socialdemokratiets unge udlændingeordfører, Frederik Vad, med en Dansk Folkeparti-retorik og -synspunkter, som hans eget parti for relativt få år siden ikke ville goutere, har skabt blæst om, hvad man i grunden kan forlange af udlændinge, der vil bo her.

Nu mener Venstre igen noget med kant – sammen med DF, S, DD, Konservative og selv LA og SF, så der er lidt trængsel.

Og når nu vi er ved opbrudte positioner, så er det et spritnyt parti, Danmarksdemokraterne, der stædigt fastholder, at landbruget ikke skal pålægges en CO2-afgift. 

Findes rød blok egentlig? Og hvis den gør, hvad mener den så?

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti

Mens Venstre, Danmarks gamle landbrugsparti, lige så stædigt fastholder det modsatte, uanset lavbundjorde og skovoptag af CO2.

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, har frygtløst ført partiet ind i det store forsvarsforlig, og lige så frygtløst turnerer hun med, at Danmark bør købe militært isenkram i USA, fordi ”det virker. Det kan vi se i Ukraine”.

Der er sket en del siden Gert Petersen skrev ”Om fredens nødvendighed” i 1981.

SF sikrer så lidt ro på den hastigt voksende vælgerbagsmæk og giver Enhedslisten lidt kamp til stregen ved samtidig at indtage et mere SF-classic synspunkt om, at der ikke må bruges en krone på israelsk militært isenkram.

Nogle kunne jo ellers syrligt indvende, at dét kan vi jo ellers også konstatere virker ret effektivt.

Rødt er ikke blevet blåt eller omvendt.

Men hvad er den noget flydende blå bloks position? Trods alle gode hensigter med blå 1. maj er end ikke LA, DF, DD og Konservative jo enige om, hvad det er at være borgerlig, og hvad der skal prioriteres i et eventuelt borgerligt projekt.

Findes rød blok egentlig? Og hvis den gør, hvad mener den så? Er Socialdemokratiet et arbejderparti uden arbejdere, som det fremgår af en Altinget-podcast? Og hvis, hvad er partiet så?

Hvad er Venstre? SVM-regeringens mest trofaste defensor eller et parti, der med ild i håret leder efter en nødudgang?

Vi ved det ikke.

Men vi vil så gerne vide det.

Vi, vælgerne, er ladt i stikken af ukendte, uprøvede positioner og taktik, der drukner politikken.