DR1’s Langt fra Borgen stillede i sidste uge skarpt på, hvorvidt frivillige er en gevinst eller en spareøvelse, når de bruger deres fritid på at hjælpe kommunen med dens opgaver.

Gennem udsendelsen blev de to politikere fra henholdsvis Enhedslisten og Konservative enige om, at det er svært at sætte en grænse for, hvor frivilligheden starter og stopper, især hvor frivillige går side om side med ansatte for eksempel i et tilbud for udviklingshæmmede voksne. Men hvor de Konservative er pro frivillighed i kommunalt regi, er Enhedslisten fortaler for, at frivillige ikke skal udfylde de huller, hvor kommunen sparer.

De to politikere diskuterede emnet, mens de agerede frivillige i forskellige sammenhænge. Er det en besparelse, eller er det en mulighed for civilsamfundet at engagere sig? Skal kommunen blive ved med at løfte de opgaver, de altid har løftet, eller skal de give frivillige foreninger mulighed for at tjene penge til lokale aktiviteter ved at løfte opgaver, kommunen tidligere har varetaget? Spørgsmål var der nok af, men det spørgsmål jeg sad tilbage med, blev hverken besvaret eller debatteret, nemlig: Hvem ejer de frivillige?

For mens vi har travlt med at diskutere, hvem der må rekruttere frivillige, hvem der bedst kan passe på de frivillige, om frivillige tager ansattes job, om det i virkeligheden er en spareøvelse og om det, at kommuner rekrutterer frivillige, overhovedet giver mening, når der i forvejen er forskellige organisationer i samme område, som kommunen med fordel kunne samarbejde med, så er der ikke nogen, der snakker om, hvem der egentlig ejer de frivillige. Altså hvem, der må bestemme, hvor de frivillige skal engagere sig.

Den diskussion, vi i virkeligheden skal have, er, hvilke opgaver skal varetages af en ansat, og hvilke kan varetages af frivillige.

Marie Baad Holdt
Chefkonsulent, Ingerfair

Den lader vi lige stå et øjeblik: Hvem bestemmer, hvor de frivillige skal engagere sig?

Ifølge CBS lektor Anders la Cour er den frivilliges logik orienteret 'efter, hvilken hjælp der er brug for i den givne situation, og hvem der har brug for hjælp'. Vi kan altså ikke bestemme, hvor den frivillige skal engagere sig. Og det ved alle, der har prøvet at rekruttere frivillige. Det tager både tid og omhu at rekruttere nye frivillige.

Jeg har arbejdet med frivillighed i snart 20 år, og jeg har endnu ikke mødt en eneste frivillig, der ønsker at tage en ansats job. Derimod har jeg mødt frivillige, der er bekymrede for, om de mon tager et job fra nogen. Og så har jeg mødt frivillige, der engagerer sig, fordi de er motiverede af at gøre en forskel for nogen, lære nyt, bruge deres kompetencer til gavn for en god sag, kunne bestemme retningen i en organisation, møde nye mennesker og føle sig til nytte. Og det er det, frivilligheden handler om.

Er det ikke okay, at Svend Åge på 82 tømmer skraldespande, vander blomster og sætter kopper frem til plejecenterets personalemøde, hvis det giver ham noget at stå op til? Og hvad med skiltemaleren fra Svendborg, der syntes vejskiltene trænger til at blive opfrisket, og derfor selv tager affære? Og hvad med den pædagogstuderende, der kommer ind som et frisk pust og arrangerer dameklub, kor og koncerter til stor glæde for udviklingshæmmede. Hvis det giver hende erfaring og glæde, er det så ikke okay?

Den diskussion, vi i virkeligheden skal have, er, hvilke opgaver skal varetages af en ansat, og hvilke kan varetages af frivillige. Vi skal se på, om alle 'kan-opgaver' skal spares væk, eller om de penge, vi sparer på 'kan-opgaver' i den periode, der er frivillige, kan bruges et andet sted i systemet.

For som Anders la Cour siger, kan vi ikke sætte frivilligheden på formel. Frivillige kommer og går. Vi kan altså ikke være sikre på, at vi altid vil kunne udfylde 'kan-opgaven' med frivillige, og derfor skal vi altid have en plan B i baghånden, hvis vi gerne vil involvere frivillige.

--------

Marie Baad Holdt har siden 2013 været chefkonsulent i Ingerfair. Forinden har hun været bosiddende i England i 13 år, hvor hun har arbejdet for engelske NGO’er bl.a. som frivilligkonsulent, projektleder og senest kommunikationschef for Contact the Elderly.