Regeringen slår to fluer med ét skattesmæk

Med en ændring i 11. time har regeringen sikret sig, at en række erhvervsdrivende fonde med Carlsbergfondet i spidsen også bliver ramt af det indgreb, der skal skaffe 200 millioner kroner til statskassen.

Såkaldt kongeligt konfirmerede fonde har ellers kunnet trække et særligt fradrag ud af ærmet, hvis de ligesom Carlsbergfondet opfyldte visse betingelser. Men det smuthul fik regeringen lukket inden vedtagelsen af den nye fondsbeskatningslov i sidste uge.

Carlsbergfondets formand, Flemming Besenhacher, bekræfter i en mail til Altinget, at fonden bliver ramt af den nye indskrænkning af fradragsretten, og at det vil forringe fondens muligheder for at dele penge ud til forskning. De mere præcise økonomiske konsekvenser vil han imidlertid ikke komme nærmere ind på på nuværende tidspunkt.

Royal blåstempling gav særlige privilegier
Kongeligt konfirmerede fonde kan både være erhvervsdrivende og alment velgørende fonde uden en virksomhed. Og det er de førstnævnte, der har skabt panderynker i Skatteministeriet.

Godkendelsen er fra gammel tid og medførte, at fondene blev underkastet et kongeligt tilsyn. Til gengæld fik de en royal blåstempling og en række privilegier.

Et af dem er det særlige konsolideringsfradrag, der medfører, at fondene slipper for at betale skat af et beløb af samme størrelse som det, de sætter til side til polstring, fordi deres fundats kræver det. For at få den ret skal fondene ud over at være kongeligt konfirmerede leve op til to betingelser:

• At de ifølge fundatsen har pligt til at sætte penge til side – typisk til at polstre den virksomhed, de ejer.
• Og at formålet med forpligtelsen er konkret og klart beskrevet.

Frygt for ulige konkurrencevilkår
Det er en frygt for at komme i problemer med EU's regler for statsstøtte, der har fået regeringen til at sløjfe fradraget for de kongeligt konfirmeret fonde.

I en mail til Altinget oplyser Skatteministeriet, at det har vurderet, at den type fonde har haft særligt gunstige skatteregler, som har givet dem en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre virksomheder.

Ifølge mailen ”kan fradraget være i strid med EU's statsstøtteregler, hvis hensættelserne sker med henvisning til fondenes erhvervsmæssige aktiviteter.”

I sådan et tilfælde har et ministerium i udgangspunktet to muligheder, fortæller Grith Ølykke, som er lektor i EU-ret og statsstøtte ved Copenhagen Business School.

”Enten kan ministeriet sørge for, at der ikke gives statsstøtte, eller også skal det notificere EU-Kommissionen, som så skal tage stilling til, om der er tale om statsstøtte, og om den er forenelig med det indre marked eller ej,” siger hun.

Dobbeltsmæk til Carlsberg
Carlsbergfondet har været en meget aktiv fortaler for at bevare fondenes fradrag. I en kronik i Børsen i december sidste år argumenterede fondens formand, Flemming Besenbacher, sammen med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet for helt at tage regeringens indgreb af bordet.

Det skete som bekendt ikke. Og nu kan Carlsbergfondet tilmed se det fradrag, som fonden har haft i kraft af at være kongeligt funderet, forsvinde i det blå.

Ifølge sin fundats er fonden forpligtet til altid at eje aktier nok til at have mindst 51 procent af stemmerne i Carlsberg A/S. Derfor lægger Carlsbergfondet årligt 25 procent af sit overskud til side. 

Et blik på regnskaberne for de tre seneste år viser, at Carlsbergfondet har uddelt 220 millioner kroner om året. Det har udløst et almindeligt konsolideringsfradrag på 55 millioner kroner årligt. Dette fradrag barberes ned til ti millioner kroner om året med den nye fondsbeskatningslov.

Men havde Skatteministeriet ikke fået øje på de kongeligt konfirmerede fonde, kunne Carlsbergfondet i stedet have benyttet sit særlige fradrag.

Det ville have betydet, at fonden de seneste tre år ville have kunnet fradrage henholdsvis 51, 66 og 57 millioner kroner.

Altinget har spurgt Skatteministeriet, hvor mange andre fonde der mister et tilsvarende fradrag?

Det har ministeriet ikke ønsket at oplyse, men siger, direkte adspurgt, at Carlsbergfondet ikke er den eneste.

Altinget har fundet flere eksempler på erhvervsdrivende fonde med kongeligt konfirmeret fundats – heriblandt Thomas B. Thriges fond, som ejer selskabet Terma. Bestyrelsesformand Niels Jacobsen har imidlertid ikke ønsket at udtale sig.

En overraskelse til de almene fonde?
I hvilket omfang afskaffelsen af skattefradraget for de kongeligt konfirmerede fonde også får betydning for fonde, der ikke ejer en virksomhed, er endnu uklart.

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om, hvor mange almene fonde der findes i Danmark – og dermed heller ikke hvor mange kongeligt konfirmerede fonde der er. Men mere end en håndfuld popper op ved en simpel google-søgning.

Derfor føler professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet sig ikke overbevist om, at der ikke rundt omkring findes fonde, som får sig en overraskelse, når de skal aflevere deres selvangivelse. Han henviser til forarbejderne til den oprindelige fondsbeskatningslov fra 1986, der nævner, at almene fonde og de erhvervsdrivende fonde skal hente tilladelse til at hensætte en del af overskuddet hos hver sin myndighed. 

"Det kan jeg ikke læse på andre måder, end at bestemmelsen også har betydning for de almene fonde," siger Rasmus Feldthusen. 

Partner i revisionsfirmaet KPMG Peter Rose Bjare tvivler derimod på, at indgrebet får nogen effekt på de rene alment velgørende fonde.

”Hensættelsen skal efter fundatsen have et konkret formål, og ud fra gængse kilder og Skats egen vejledning på området ser det ud til, at bestemmelsen i praksis kun har været anvendt på pligtmæssige hensættelser med henblik på at fastholde kontrollen over et selskab,” siger han.

Peter Rose Bjare tilføjer, at afskaffelsen af det ekstra skattefradrag heller ikke har fået Skatteministeriet til at hæve skønnet for, hvor mange penge skatteindgrebet samlet giver til statskassen.