Center for Frivilligt Socialt Arbejde, CFSA, forventer med næste års finanslov at miste en bevilling på 9,8 millioner kroner. Det skal ses i forhold til centrets samlede omsætning på omkring 16 millioner. En beskåret støtte vil betyde markant færre ressourcer til rådgivning af tusindvis af foreninger og frivillige, vurderer centret selv.