Bioenergi er vigtig for fossilfri fremtid

Denne sommer har bioenergi og dens mulige eller umulige bidrag til Danmarks og EU's klima- og energimålsætninger bogstavelig talt været et brandvarmt emne.

Bålet blev antændt af den grønne tænketank Concito, som i en rapport om 'Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder' fandt, at visse typer biomasse, særligt træpiller, er værre end naturgas i forhold til udledning af drivhusgasser til atmosfæren (Politiken 30. juni).

Senere offentliggjorde det Europæiske Miljøagentur (EEA) en rapport om EU's bioenergipotentiale i 2020 (Politiken 15. juli). Også EEA udtrykker bekymring omkring anvendelse af forskellige former for biomasse til energi, særligt træ.

Som Jørgen Steen Nielsen beskriver, er diskussionen om bioenergi vanskelig (Information 8. juli). Ikke kun fordi der er mange penge og mulige arbejdspladser involveret, men også fordi det rent videnskabeligt er vanskeligt at afdække og forudsige effekten på klimaet af at bruge (mere) biomasse til energiformål.

Denne artikel handler også om bioenergi, men vi starter med en historie.

Hvem vinder kapløbet? 
Forestil dig en landevej. Til højre for landevejen løber en grøft. Det er en dyb grøft, og nede i grøften går en mand. Manden er på vej mod en milepæl længere fremme. Før hvert eneste skridt overvejer han, om han skal gå op på vejen, hvor han kommer hurtigere frem, eller om han skal fortsætte nede i grøften. Da det er en dyb grøft, kommer han altid til den konklusion, at det er nemmere at blive i grøften.

I sammenligning med andre vedvarende energiformer har biomasse den fordel, at den kan lagres, den er fleksibel, og den kan konverteres til at servicere områder, hvor andre vedvarende energiformer ikke er oplagte.

Niclas Scott Bentsen og Inge Stupak
Adjunkt og lektor, institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Til venstre for landevejen er der en tilsvarende grøft, og her går der også en mand. De to mænd er i gang med et kapløb om hvem, der først passerer milepælen længere fremme. I modsætning til manden i højre grøft ser manden i venstre grøft op og frem. Det, han ser, er, at grøften bliver dybere og dybere hen ad vejen, og at der ikke kun er én, men flere milepæle at passere længere fremme. Manden i venstre grøft kommer til en anden konklusion vedr. hans næste skridt. Han vælger at tage det besværlige skridt op på vejen, hvor det går hurtigere fremad.

Vi ved ikke, hvem der vinder kapløbet, men det er oplagt, at hvis første milepæl er meget tæt på, så vil manden i den højre grøft nå den først. Ham, der valgte at kravle op af grøften, taber så meget terræn, at han ikke kan vinde. Men når han først er kommet op på vejen, vil det gå hurtigere fremad, og han vil have en fordel i forhold til milepæle længere fremme. Manden i højre vinder første runde, men på sigt står han til at tabe, og det bliver sværere og sværere at komme op af grøften, jo længere frem han kommer.

Menneskets påvirkning af atmosfæren 
Men tilbage til bioenergien. Kulstof er centralt i debatten om bioenergi. Jordens kulstof flyttes rundt mellem reservoirer i undergrund, jord, havene, levende organismer og atmosfæren i et kompliceret sammenspil i forskellige cyklusser.

I relation til bioenergi er der to væsentlige kulstofcyklusser: Den hurtige og den langsomme. I den hurtige cyklus flyttes kulstof mellem levende organismer, jorden, atmosfæren og havet. I den langsomme flyttes kulstof mellem undergrunden, atmosfæren, havet og dybhavet.

Menneskets driftighed påvirker begge cyklusser, og en af konsekvenserne er udledning af kulstof til atmosfæren. I alt udledes ca. 10 milliarder tons årligt, hvor de 9 milliarder tons stammer fra forbruget af fossile ressourcer, og det tal er stigende.

Den sidste milliard tons stammer fra skovrydning og landbrug. Det tal har i de seneste 10 år været faldende. Den samlede effekt er, at CO2-indholdet i atmosfæren nu er omkring 397 ppm. Et tal, der også er stigende.

De 9 milliarder tons kulstof stammer fra den langsomme cyklus og udgør en særlig udfordring. Vi kan nemt nok trække kulstof op fra undergrunden, men det er betydeligt sværere ved at få det tilbage dertil. Naturen har sin egen måde at gøre det på, men det går langsomt, og det kan vi ikke rigtig gøre noget ved.

Med den hurtige cyklus er historien en anden. Her kan vi gribe ind flere steder. Det har mennesket vist gennem årtusinder ved bl.a. at rydde mere end halvdelen af verdens skove og udlede store mængder kulstof til atmosfæren. Men vi kan også tage fat i den anden side af cyklussen, altså øge planternes optag og lagring af kulstof ved at fokusere på øget produktion af biomasse, skovrejsning og skovgenopretning og i det hele taget intelligent forvaltning af vores økosystemer.

Udledning af fossilt kulstof er altså kun delvist reversibelt. Noget vil med tiden ende i de fossile sedimenter igen, andet vil blive optaget i havene, planterne, og jorden, og en del vil forblive i atmosfæren i årtusinder, hvis ikke længere. Når vi pumper olie op fra Nordsøen, overføres der således kulstof fra den langsomme til den hurtige cyklus.

Bioenergi vigtigt element i fossilfri fremtid
Udledninger af kulstof fra biomasse har samme påvirkning af og skæbne i atmosfæren som fossilt kulstof, men der er alligevel en forskel. Kulstoffet forbliver i den hurtige cyklus; der er tale om en mere reversibel udledning.

Bioenergi er, som alle andre vedvarende energiformer, ikke CO2-neutralt. Det er ikke en nyhed, selvom det nogle gange lanceres som sådan. Fossil energi er det selvfølgelig slet ikke, da det flytter kulstof fra den langsomme til den hurtige kulstofcyklus og gør den større og sværere at styre.

Bioenergi er, i sig selv, heller ikke løsningen på fremtidens energiforsyning. Bioenergi kan være et vigtigt element i en fossilfri energiforsyning, som Danmark har sat sig som mål inden 2050.

I sammenligning med andre vedvarende energiformer (vind, sol, geotermi, vand og bølgekraft) har biomasse den fordel, at den kan lagres, den er fleksibel, og den kan konverteres til at servicere områder, hvor andre vedvarende energiformer ikke er oplagte. Det gælder luftfart, skibstrafik og dele af vejtransporten. Derudover kan biomasse også levere råstoffer til en kemisk industri, der i høj grad er baseret på fossile råmaterialer i dag.

Skal være bæredygtig 
Biomassen skal selvfølgelig være produceret bæredygtigt, skønt bæredygtighedsbegrebet kan være svært at få hold på. Men ligesom vi alle har en idé om, hvad det retfærdige er, har vi også en idé om, hvad bæredygtighed er; biomasseproduktionen må ikke forringe jordbundens kvalitet og produktionsevne, forårsage uacceptabel skovrydning eller ødelæggelse af områder med stor biodiversitet eller andre naturværdier. Den må heller ikke true fødevareproduktionen, folks indkomstmuligheder eller basale rettigheder.

Det bliver dog mere komplekst, når bæredygtig forvaltning af naturressourcer skal udmøntes i praksis. Der findes adskillige internationale initiativer, som forsøger at fastlægge kriterier for, hvad der er bæredygtig bioenergi. De mest omdiskuterede er EU's kriterier for flydende brændsler, som blev indarbejdet i Direktivet for Vedvarende Energi i 2009, og de forventede EU-kriterier for faste og gasformige brændsler til el og varme.

Når Concito og EEA taler for, at bioenergi, særligt fra skove, er en dårlig løsning, så taler de for manden i den højre grøft; ham, der kun ser et skridt frem. Det er muligvis rigtigt, at vi kommer først til den nærmeste milepæl, som er EU's klima og energimålsætninger for 2020, ved at blive i den 'fossile grøft'. Den milepæl er meget tæt på, og syv år er meget lidt tid, når vi taler om omlægning af energiforsyningen.

Men hvad med de næste milepæle? Europa-Kommissionens køreplan for en lavemissionsøkonomi og Danmarks planer om en fossilfri energiforsyning i 2050?

Ingen af disse mere langsigtede mål kan nås uden en fundamental omstilling af Danmarks og EU's energiproduktion og -forbrug, som bringer os op af den 'fossile grøft'. Energidiskussionen fortjener mere perspektiv.