EL: Problematisk at satse på biomasse
Sara Fleckner Vilstrup
Redaktionsassistent"Der er ikke nogen tvivl om, at afgiftssystemet i dag ikke er indrettet med henblik på at sikre en fornuftig klima- og miljømæssig udnyttelse af energi," siger Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen.
Han er bekymret for den CO2-udledning, som bioenergi kan medføre.
"Det er imod al ny viden at påstå, der ikke er et CO2-udslip i forbindelse med brugen af biomasse. I nolge tilfælde er det stort, og i andre tilfælde er den samlede konsekvens mindre. Men der er et CO2 udslip, og derfor er det problematisk at satse hovedløst på biomasse," siger han.
Kritik fra flere steder
Kritikken, der oprindelig kommer fra Jørgen Henningsen i et memorandum, går på, at biomasse, ligesom olie og gas, udleder CO2. Og plantes der ikke nye træer og grønt til at indfange CO2-udslippet, er biomassen ikke CO2-neutral.
Der er ikke tvivl om, at der er et CO2-udslip i forbindelse med brugen af biomasse. I nolge tilfælde er det stort, og i andre tilfælde er den samlede konsekvens mindre. Men der er et CO2-udslip, og derfor er det problematisk at satse på biomasse.
Per Clausen
Klimaordfører, Enhedslisten
Jørgen Henningsen mener derfor, at biogasse til opvarmning bør pålægges en afgift på linje med naturgas.
Henningsens analyse får støtte i rapporten "Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder" fra den grønne tænketank Concito. Her anbefaler Concito, at man stopper med at anse biomasse som CO2-neutralt.
"Man skal tænke sig godt om i forhold til at bruge biomasse som virkemiddel og ikke bare definere det som CO2-neutral. Det skal man fra statens side være opmærksom på, når man vælger virkemidler i klimaindsatsen," siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.
Intet klimahensyn i afgifterne
Enhedslistens Per Clausen peger dog på, at det kan være svært at lave afgiftssystemet om, da et meget stort flertal i Folketinget står bag dem.
"Vi har en vanskelig opgave med at få Folketingets øvrige partier til at tage højde for de kritiske synspunkter af biomasse, der kommer frem. Man kan konstatere, at hver gang vi snakker om energiafgifter, er alle enige om, at det er dumt, at de ikke understøtter de klima- og miljømålsætninger, vi har," siger han og fortsætter: