Parlamentarikere kræver bindende 2030-klimamål

2030-MÅL: Europa-Parlamentets Miljø- og Energiudvalg vedtog torsdag, at EU i 2030 skal have tre bindende klimamål. K og S mener, det sender stærkt signal, mens SF ikke synes, det er ambitiøst nok. V frygter, forslaget skaber splid.
Europaparlamentarikerne ønsker at lægge pres på EU-Kommissionen.
Europaparlamentarikerne ønsker at lægge pres på EU-Kommissionen.Foto: European Parliament/Flickr
Morten Øyen

EU skal i 2030 have tre klare og bindende klima- og energimål: 40 procent CO2-reduktion, 40 procent energieffektivisering og 30 procent vedvarende energi.
Det vedtog et flertal blandt europaparlamentarikerne i Miljø- og Energiudvalget torsdag.

Forslaget skal først til afstemning blandt alle parlamentarikerne i starten af februar, men meldingen fra de to nøgleudvalg sender et signal til EU-Kommissionen, som 22. januar forventes at fremlægge bud på 2030-mål.

Det er vurderingen fra Bendt Bendtsen (K), som sidder i Europa-Parlamentets største gruppe, den konservative-kristne. Det er en gruppe, hvor flere af hans kollegaer ellers er bekymrede for, at tre mål betyder ekstra omkostninger til en allerede højtprøvet europæisk industri.

"Det her er en meget vigtig afstemning, fordi der kommer et vigtigt signal om et ambitiøst Europa-Parlament. Der er i øjeblikket meget snak om, at det kan ende med kun et mål for CO2-reduktion, og med afstemningen sender vi et signal om, at det ikke er nok," siger Bendt Bendtsen, som sidder i Energiudvalget.

Fakta

Europa-Parlamentets to udvalg for energi og miljø vedtog torsdag bindende mål for CO2-reduktioner, energieffektivitet og vedvarende energi frem mod 2030 på henholdsvis 40 procent, 40 procent og 30 procent.

Afstemningen om forslaget blev vedtaget med stemmerne 66 for og 42 imod. 3 undlod at stemme. Forslaget forventes at komme på afstemning ved plenarsamlingen 3.-6. februar. 

S: Mål spiller sammen
Socialdemokraten Britta Thomsen er ordfører på forslaget for den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet. Hun mener, forslaget ligger godt i forlængelse og bygger ovenpå direktivet for vedvarende energi fra 2008. I 2012 vedtog EU også et energieffektiviseringsdirektiv, og det har fået både politikere og aktører til at tale om, at tre forskellige mål ikke er optimalt. De spiller simpelthen ikke sammen.

"Det er jeg slet ikke enig i. Det er rigtigt, at forholdene blev skubbet lidt med energieffektiviseringsdirektivet, men det tager man højde for. Så målene vil komme til at spille sammen," siger Britta Thomsen.

Resultatet i dag er godt for den danske greentech-industri, men jeg mener bare, at det havde været klogere at vedtage et kompromis, som kunne samle Parlamentet.

Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hun føler sig sikker på, at forslaget også bliver vedtaget i plenar, hvor alle parlamentarikerne skal stemme om det.

"Man kan godt regne med, det bliver vedtaget. De borgerlige er dog delte, så jeg vil ikke sige, det er 100 procent sikkert," siger Britta Thomsen.

Rohde håbede på andet forslag
Venstres Jens Rohde valgte at afstå fra at stemme om forslaget. Han havde nemlig sammen med partikollegaen, briten Chris Davies, selv et andet forslag til afstemningen. Det blev dog ikke vedtaget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024