Pensionskasse øjner biogasinvesteringer

BIOGAS: PensionDanmark melder sig interesseret i investering i biogasanlæg. Men der er stadig uklarheder. Vi er tidligt i processen, lyder det fra Brancheforeningen for Biogas, mens forsker tvivler på, at en passende model er realistisk.
Det er blevet mere attraktivt at investere i biogasanlæg. Men der er stadig uklarheder.
Det er blevet mere attraktivt at investere i biogasanlæg. Men der er stadig uklarheder.Foto: Colourbox
Morten Øyen
Det er ikke gået forbi pensionskasserne, at biogas har fået et løft med energiaftalen. Og det kan meget vel være åbningen til, at biogasanlæg kan blive en attraktiv investering.

"Vi har da lagt mærke til den betydelige rolle, biogas spiller i energiaftalen. Vi mærker også, at der er en interesse fra forskellige aktører. Så det skaber en naturlig interesse for os," sagde direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen på konferencen "Bio- og naturgassens rolle i Danmark" på Christiansborg i sidste uge.

Pensionskassen har vedtaget en femårsplan med en ambition om at investere 10 mia. kr. i vedvarende energi. Man har allerede investeret i havvindmølleparker i både ind- og udland, men i fremtiden kunne det også blive en mulighed at investere i biogasanlæg, lød beskeden til de fremmødte.

Stadig uklarheder
Der er dog stadig nogle "issues", inden pensionskassen er klar til at investere. En er, at det stadig er noget uklart, hvad rammerne for biogas bliver på længere sigt. Regeringen har igangsat arbejdet med en bioenergianalyse, og den vil sandsynligvis give en række svar.

Men selvom politikerne har lagt op til en stor udbygning af biogasanlæg, så er det stadig et forholdsvis nyt erhverv, og det skaber usikkerhed for en investor.

Fakta
Fra Energiaftalen:

Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen
Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at sætte denne udbygning på rette spor og opnå den nødvendige fremdrift omfatter aftalen:

- at den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges,

- at andre muligheder for anvendelse af biogas - i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren - gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud

- at anlægsstøtten forøges fra 20 til 30 pct.

- at der nedsættes en task-force, der skal understøtte de konkrete projekter og foreslå supplerende initiativer, hvis der ikke i 2012-13 vurderes at være den fornødne fremdrift i udbygningen.


Kilde: Klima- og Energiministeriet

"Det er nødvendigt, at vi kan se, at der er en struktur af operatører, vi tør gifte os med," som Torben Möger Pedersen formulerede det.

Og sidst så ønsker PensionDanmark, at der er tale om meget store investeringer, hvis det skal være attraktivt for dem. Gerne på mindst 750 mio. kr, og det er væsentligt over det niveau, et normalt biogasanlæg ligger på, som er et sted mellem 30-100 mio. kr.

Der er ingen tvivl om, at en af udfordringerne for udviklingen er at få finansieret biogasanlæggene. Og pensionskasserne er jo en spændende partner, som der er bud efter fra mange sider.

Bruno Sander Nielsen
Sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Start på proces
Men det behøver ikke udelukke pensionskasserne som investor i biogasanlæg, mener Brancheforeningen for Biogas. For vi er ved starten af en ny proces.

"Der er ingen tvivl om, at en af udfordringerne for udviklingen er at få finansieret biogasanlæggene. Og pensionskasserne er jo en spændende partner, som der er bud efter fra mange sider. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi lærer hinanden bedre at kende," siger sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Bruno Sander Nielsen.

Han håber derfor på en tættere dialog - for pensionskassen skal ind i et nyt segment, som de ikke har prøvet før, mens biogasfolkene skal ud og have kontakt med nogle, som tænker på en anden måde, end de selv gør.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024