Hvor vil lederne hen med Europa i 2018?

Angela Merkel, forbundskansler i Tyskland

(Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn)

Kan hun stadig lede Europa?

Efter 12 år ved magten har den ellers så urokkelige konservative leder haft meget svært ved at danne en ny regering oven på det tyske valg i september 2017. Både forsinkelsen og Merkels akavede favntag med de tyske socialdemokraters nye leder, Martin Schultz, har forsinket mange planer i EU. Kan kansleren komme op på hesten igen og give retning til unionen efter Brexit? Angela Merkel skal finde ud af, hvor langt hun vil og kan gå i retning af den franske præsident Macrons store planer for EU og eurozonen.

Martin Schulz, SPD-formand i Tyskland

(Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber)

Går hans europæiske visioner for vidt?

Den iltre, nye formand for de tyske socialdemokrater skal finde ud af, om han – og ikke mindst hans mange gnavne partimedlemmer – er klar til en ny samlingsregering med Merkel. Schulz er tidligere formand for Europa-Parlamentet, og før jul fremlagde han storslåede tanker om at gøre EU til en slags Europas Forenede Stater. Tankerne har skabt et vist postyr både i tysk politik og på tværs af kontinentet, hvor Danmark ikke er alene om at være allergisk over for vidtrækkende unionstanker.

Emmanuel Macron, præsident i Frankrig

(Foto: /ritzau/AP/Francois Mori)

Hvornår bliver han utålmodig?

Som den vel nok mest EU-ivrige franske præsident nogensinde har Macron lanceret visioner om en europæisk finansminister, et eurobudget, transnationale kandidatlister ved EU-valg og meget mere. Men hans flotte taler blev ikke rigtig omsat til konkrete forslag i 2017. Nogle lande ser ham som fortaler for europæisk protektionisme. Kansler Merkels svækkede position i tysk politik har også stækket Macrons ambitioner. Vil det lykkes Frankrigs præsident at genstarte den fransk-tyske motor? 

Donald Tusk, EU’s rådsformand

(Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber)

Kan han holde sammen på de 27 lande?

Den polske EU-præsident er mægleren, der med snilde frem for egentlig magt skal forsøge at finde det rigtige kompromis på en række afgørende områder i 2018. Hans største opgave bliver at holde sammen på de 27 andre medlemslande, så de blandt andet fortsat kan gøre fælles front i forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse. Derfor skal Tusk også passe på, at mindre lande og lande uden for euroen ikke føler sig kørt over af fransk-tyske ambitioner om møntunionens fremtid.

Michel Barnier, EU’s Brexit-forhandler

(Foto: /ritzau/AP)

Kan han nå at få en aftale i hus?

Den elegante franskmand har hidtil indtaget sin plads på EU’s side af forhandlingsbordet med styrke og overbevisning. Men bag kulissen frygter nogle af de 27 lande, at den tidligere franske udenrigsminister og EU-kommissær i for høj grad kører sit eget løb. I Storbritannien er han ikke overraskende forhadt af premierminister Theresa Mays skeptiske bagland. Barniers store udfordring bliver at afslutte forhandlingerne i oktober, så aftalen om Brexit kan nå at ratificeres inden 1. april 2019, hvor Storbritannien skal være ude.

Theresa May, premierminister i Storbritannien

(Foto: /ritzau/AP/Christian Hartmann)

Ved hun overhovedet, hvad briterne vil?

2017 var et turbulent år for den britiske leder, som først i december fik bakset en indledende aftale om Brexit på plads med EU. Men det er i år, de virkelig hårde forhandlinger skal gennemføres og afsluttes, hvis Storbritannien skal kunne forlade EU med klare aftaler i 2019. Kan May holde sammen på sin skrøbelige regering under stormfulde forhandlinger om Nordirlands grænse og regningen for Brexit? Og hvornår finder hun ud af, hvilken slags handelsaftale briterne vil bede om?

Mateusz Morawiecki, regeringsleder i Polen

(Foto: /ritzau/AP/Alik Keplicz)

Vil han fortsætte østlandes konflikt med EU?

Sidst i 2017 meddelte Polens regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), at regeringsleder Beata Szydlo blev afløst af finansminister Morawiecki. Han er en relativt EU-venlig skikkelse i en nationalistisk regering, der siden tiltrædelsen i 2015 har været på kollisionskurs med EU. Foreløbig tyder intet dog på, at han ændrer kursen. I december lagde EU sag an mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi de nægter at respektere europæiske flygtningekvoter. Kort før jul foreslog EU-Kommissionen sanktioner mod Polen for brud på unionens demokratiske grundregler.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister i Danmark

(Foto: /ritzau/Liselotte Sabroe)

Kan han finde nye allierede i Europa?

Statsministerens position i et hastigt skiftende politisk Europa med dalende britisk indflydelse er ikke misundelsesværdig. Når briterne er ude, er Danmark det eneste EU-land med en klar og fremtidssikret undtagelse fra det eurosamarbejde, der vil blive stadig mere dominerende efter Brexit. Den udvikling begynder for alvor i 2018. Lars Løkke Rasmussen vil skulle navigere snedigt og finde nye allierede for at sikre, at Danmark ikke mister mere og mere indflydelse på fremtidens europæiske samarbejde.