Kroatien stemmer ja til EU
Ida Synnestvedt
Befolkingen i Kroatien har netop stemt ja til medlemsskab af EU. Resultatet glæder europaminister Nicolai Wammen (S), som påpeger, at Kroatiens vej mod EU er et foregangseksempel for hele regionen.
"Den viser, at gør man sit hjemmearbejde, er medlemskab også inden for rækkevidde. Kroatien har nået en høj grad af forberedelse til medlemskab. Nu vigtigt at den allersidste indsats gøres for at tage hånd om de tilbageværende udeståender," siger Nicolai Wammen om Kroatiens vej mod EU i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Kroatien forventes optaget 1. juli 2013 som 28. medlemsland i EU.