23. maj 2014 kl. 01.45

Lige-ved-og-næsten-kandidat jagter EU-revanche

EP-BOBLER: Ønsket om indflydelse på EU var det, der trak Rikke Karlsson ind i politik. To forgæves forsøg har ikke afskrækket hende, og nu kæmper hun for tredje gang for at vinde plads i Europa-Parlamentet.

I 2009 var Rikke Karlsson kun en enkel placering fra at komme i Europa-Parlamentet. Nu håber hun at få revanche.Foto: Danskfolkeparti.dk

Michael Hjøllund

Journalist

På et tidspunkt tænkte jeg: "Skal jeg være den evige førstesuppleant?"
Rikke Karlsson (DF)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Fakta

Blå bog
Rikke Karlsson er født i 1965 og bor i Støvring. Hun har arbejdet på social-, børne- og ungeområdet i mange år, men har siden sagt sit fuldtidsjob op for at passe sine hverv i både Rebild byråd og regionsrådet i Region Nordjylland. Hun stillede op til europaparlamentsvalget for Dansk Folkeparti i både 2004 og 2009.

BRUXELLES: Valgets slutspurt er for alvor gået ind, men for Dansk Folkepartis Rikke Karlsson er hæsblæsende travl valgkamp langtfra en ny oplevelse.

Europaparlamentsvalget er hendes tredje. Første gang var i 2004.

”At komme ned til EU var faktisk det første, jeg ønskede mig som politiker,” fortæller Rikke Karlsson.

Oprindeligt fik interessen for EU hende til at melde sig ind i Radikale, men det blev kun til et par år som menigt medlem, inden hun forlod partiet, som hun mente overså, at EU også fik nogle konsekvenser, der ”trak i den gale retning”.

I stedet endte hun med at gå til Dansk Folkeparti, hvor hendes onkel, Søren Espersen, slog sine folder. Ambitionen var Bruxelles, men det blev kun til en beskeden plads i valgræset.

Tre efterfølgende forsøg på at komme i Folketinget, samt endnu et europaparlamentsvalg i 2009 kastede alle en plads som førstesuppleant af sig, men Rikke Karlsson kom aldrig helt i mål.

”På et tidspunkt tænkte jeg: ”Skal jeg være den evige førstesuppleant?” Men jeg tror på, at skæbnen nok skal trække en derhen, hvor man skal være. Jeg har aldrig været den, der satte mig ned og græd over, at jeg ikke kom ind,” siger Rikke Karlsson.

Bekymringer blev til virkelighed

I stedet for EU-politikken eller det nationale var det i stedet lokalpolitik, der blev Rikke Karlssons lod.

I dag sidder hun som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Region Nordjylland og som medlem af Rebild Byråd. To pladser, hun dog er klar til at forlade til fordel for en plads i Europa-Parlamentet.

Det er ti år siden, at hun forsøgte første gang, men grundlæggende mener den efterhånden erfarne EU-kandidat, at meget er ved det gamle.

”Jeg er ude at sige det samme, som jeg gjorde, første gang jeg stillede op. Det, der har forandret sig, er, at noget af det, vi dengang var bekymrede for, nu er blevet til virkelighed. Vi var frygtelig bange for, at de åbne grænser ville skabe grænseoverskridende kriminalitet, og det er jo en af de ting, som vi drøfter i dag,” siger hun.

I de seneste måling står Dansk Folkeparti til fire mandater, og dermed er det ikke umuligt, at tredje gang kan blive lykkens gang for Rikke Karlsson.

Ydmyg

Helt grundlæggende, hvorfor vil du gerne vælges til Europa-Parlamentet?

”Fordi jeg mener, at demokratiet er i fare. Det optager mig utrolig meget, at vi har nogle betingelser, som gør, at demokratiet også kan leve op til sit navn. Der er utrolig mange beslutninger, der bliver taget i Europa, som også har forbindelse til Danmark. Derfor er EU i dag noget, som jeg i endnu højere grad gerne vil have indflydelse på.”

Hvilke konkrete sager kan du se dig selv engagere dig i?

”Jeg har den indstilling, at når man skal et nyt sted hen, er det rigtig klogt at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvad der er op og ned. Det er vigtigt for mig at tillade mig selv en periode, hvor jeg lærer systemet at kende, før jeg kan begynde at pege ud, hvilke områder der vil optage mig.”

Så mærkesager er ikke noget, du gør så i?

”Det er overordnet set demokratiet, der optager mig. Jeg ønsker suveræniteten tilbage til de enkelte lande. Vi vil have grænsekontrollen genindført, skære EU's budgetter, og kæmpe for, at Danmark kan få et velfærdsforbehold. Og så håber jeg på, at jeg også i EU kan fordybe mig i det, som jeg er bedst til: Sociale forhold, sundhedsforhold, og det medmenneskelige.”

EU's magt uhyggelig

Hvis der er var ting, du kunne ændre ved EU, hvad skulle det så være?

”Så ville jeg gerne ændre på EU, så det i højere grad tog hensyn til befolkningerne i medlemslandene, og på den måde imødekom den store skepsis, der er, ikke bare i Danmark. Så alle borgere kan være med og føle ejerskab over projektet.”

Hvad er dine egne erfaringer med EU-maskineriet?

”I regionerne og kommunerne bliver vi ikke gjort opmærksom på, at når der kommer noget nyt, er det tit fra EU. Det er ikke noget, vi skal tage stilling til. Det er måske også noget af det, der kan være lidt uhyggeligt. At man ofte må bøje sig for lovgivningen, der er besluttet i EU, og hvor vi faktisk i første omgang tænkte, at det var i Folketinget, at man har besluttet det her.”

Hvem er din yndlingsparlamentariker?

”Jeg synes bestemt, at Morten (Messerschmidt, red) har gjort det glimrende, men det er jo rigtig mange mennesker, jeg beundrer i verden, så jeg kan ikke lige sådan pege på nogen særligt.”

Frem mod valget taler Altinget.dk med en række mindre kendte kandidater og spørger dem, hvorfor netop de ønsker at være vælgernes repræsentanter i Bruxelles.

Politik har aldrig været vigtigere