Patentdomstol udvider rammerne for EU-integration

Den nye aftale betyder, at en europæisk patentdomstol i fremtiden vil kunne træffe afgørelser direkte i forhold til borgere og virksomheder i EU og helt uden om de nationale domstole. Det er noget helt nyt og et system, som ikke tidligere er set.

"Med denne aftale er man nået længere end på noget andet område. Her bevæger man sig ind i en helt ny liga af europæisk integration," fastslår Jens Schovsbo, professor i immaterielret ved Københavns Universitet.

I dag skal virksomheder, der fører en patentsag, gøre det i hvert enkelt land. I fremtiden vil de kunne nøjes med én enkelt retssag. Dommen vil derefter have virkning i alle lande, som er med i aftalen.

En lukket klub
Ideen om fælles retningslinjer på patentområder er langt fra en ny ide i Europa. Allerede i 1959 begyndte arbejdet på et fælles patentsamarbejde. Projektet kuldsejlede ad flere omgange frem mod det danske EU formandskab i 2012. Først da nåede medlemslandene frem til et kompromis, som de fleste kunne tilslutte sig.

I lang tid så det ud til, at de eksisterende EU-domstole også skulle have en stemme i udformningen af fremtidens love om patenter. I den endelige aftale er den idé dog skrottet. Tilbage står et domstolssystem, som skal overholde EU-retten, men som dømmer uafhængigt af de nationale domstole og af EU-domstolen.

Systemet vil blive befolket af højtspecialiserede dommere, patentagenter og advokater, der alle vil være dybt inde i patentret. Selvom det har sine klare fordele, er der også en risiko for, at patentdomstolen i nogle sager glemmer det brede perspektiv.

Domstolen vil blive en helt central policy-spiller, og i den forbindelse er det for mig at se bekymrende, at man lægger op til et meget lukket system.

Jens Schovsbo
Professor i immaterielret ved Københavns Universitet

"Hvis man er inden for højspecialiserede miljøer, er der en risiko for at man får det, som populært kaldes tunnelsyn, hvor man låser sig meget fast i bestemte måder at se tingene på," siger Clement Salung Petersen, der er lektor i procesret ved Københavns Universitet

Mange patentsager har både etiske og samfundsøkonomiske apsekter. Et eksempel er stamceller og gen-teknologi. Her kan patentretten bestemme, hvorvidt en enkelt virksomhed skal have eneret på en ny teknologi. Beslutninger, der har stor betydning for samfundet som helhed.

"I de rigtig principielle patentsager skal domstolen foretage en afbalancering af hensynet mellem de innovative virksomheder og bredere hensyn til samfundet som helhed. Det kan være en meget vanskelig balance at holde," siger Clement Salung Petersen.

Advarsel fra USA
Han bakkes op af Jens Schovsbo, der henviser til USA, som allerede har en overstatslig patentdomstol. Her kan afgørelserne dog ankes til den amerikanske højesteret, hvor man har set flere domme bliver underkendt.

"Man kan helt konkret se det i USA, hvor den amerikanske højesteret på meget spektakulær vis har afvist nogle af de afgørelser, der er afsagt af den amerikanske patentdomstol. Man har sagt, at det simpelthen har været for lukket en retspraksis," siger han.

Begge eksperter understreger, at det på nuværende tidspunkt er svært at spå om, hvad de præcise konsekvenser af det europæiske system vil blive. Alligevel er det vigtigt at have øje for, hvordan den enerådende patentdomstol vil opføre sig. Dens afgørelser vil nemlig få stor betydning for europæisk patentret.

"Domstolen vil blive en helt central policy-spiller, og i den forbindelse er det for mig at se bekymrende, at man lægger op til et meget lukket system," siger Jens Schovsbo.

Antallet af domstole er uklart
Da erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) underskev patentaftalen i Bruxelles, var det ifølge ministeren et vigtigt skridt på vejen mod et billigere og mere gennemskueligt patentsystem.

Der er dog stadig et godt stykke vej endnu, inden det er klar, hvor enkelt systemet ender med at blive. Patentaftalen udstikker nemlig brede rammer for, hvordan domstolsystemet skal fungere i praksis. Eksempelvis er det op til medlemslandene, hvor de regionale domstole, som skal behandle sagerne i første instans, skal placeres.

De regionale domstole skal alle følge og dømme efter de samme regler. En dom vil altså være gældende i alle lande, som er med i aftalen. Hvor mange regionale domstole, der skal være, er op til medlemslandene. I princippet kan hvert eneste land oprette deres egen afdeling.

"Potentielt kan vi ende med 25 lokale afdelinger af patentdomstolen, hvor en virksomhed kan blive sagsøgt. Det er der ikke meget ligestrengethed over," siger Jens Schovsbo.

Kommer der domstole i for mange lande, kan det hurtig blive problematisk for eksempelvis danske virksomheder, mener Clement Salung Petersen.

"En virksomhed risikerer at skulle køre en patentsag, der kan få afgørende betydning for dens eksistens på hele det europæiske marked, i et fremmed land og på et sprog, som man ikke forstår," siger han.

Ifølge planen skal det nye patentsystem være fuldt gennemført i begyndelsen af 2014.