Et dansk uddannelsessystem i verdensklasse

Beregninger med DREAM-modellen viser, at hvis vi formår at trække 1.000 internationale studerende til Danmark og efterfølgende også er i stand til at fastholde dem, vil det give et plus i de offentlige budgetter på 750 millioner kroner om året.

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv 

Danske virksomheder har i stigende grad behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer og kvalifikationer, der gør dem i stand til at arbejde globalt.

Men det danske uddannelsessystem er i mange henseender meget dansk, og derfor er der behov for, at vi arbejder målrettet på at styrke internationaliseringen.

Arbejdskraften er global, og derfor skal vi også uddanne de kommende medarbejdere og ledere med det in mente.

Det betyder, at vi skal styrke de danske studerendes muligheder for at rejse ud, få styrket deres sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer og hente vigtig viden med hjem til Danmark.

Under OECD-gennemsnittet
Men det er ikke nok at gøre de danske kandidater mere internationale.

Vi skal også blive langt bedre til at tiltrække og fastholde de internationale studerende, der hvert år strømmer til de danske uddannelsesinstitutioner og bidrager til det danske samfund med viden og innovation. Her er potentialet enormt.

I 2011 havde Danmark således 5,6 procent internationale fuldtidsstuderende på universiteterne.

Det er under OECD-gennemsnittet, og det kan vi ikke være tilfredse med, når vi ved, hvor god en forretning det er at tiltrække internationale studerende.

Beregninger med DREAM-modellen viser, at hvis vi formår at trække 1.000 internationale studerende til Danmark og efterfølgende også er i stand til at fastholde dem, vil det give et plus i de offentlige budgetter på 750 millioner kroner om året.

Sådan kickstarter vi udviklingen
Men hvad kan vi så gøre for at tiltrække og fastholde de internationale studerende? Dansk Erhverv har to forslag til, hvordan vi kan kickstarte udviklingen.

For det første skal vi have uddannelser i verdensklasse med internationale kandidatlinjer og undervisere med internationale kompetencer, hvis vi skal tiltrække dygtige internationale studerende.

Derfor skal der oprettes flere internationale linjer, og vi bør forlange af universiteterne, at deres undervisere kommer på udveksling, så de også har en interkulturel forståelse og ikke mindst sproglige forudsætninger for at undervise de internationale studerende.

For det andet bør vi tilbyde de internationale studerende arbejdskraftstipendier, så de har et øget incitament til at blive i landet.

Man kunne oprette disse arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende fra tredjelande, der læser på ”vækstuddannelser” med stor efterspørgsel i erhvervslivet.

Det kan eksempelvis være IT, ingeniør, økonomi og inden for medicinalindustrien.

Arbejdskraftstipendierne skal supplere de eksisterende stipendier til studerende fra tredjelande, men kunne eventuelt gøres mere økonomisk lukrative for at tiltrække de allerbedste.

Skal binde sig til Danmark
Vi skal selvfølgelig samtidig sikre, at de studerende ikke rejser hjem igen med det samme efter endt uddannelse.

Derfor bør stipendierne kun gives under den forudsætning, at de studerende så at sige binder sig til Danmark i en periode, således at hvis dimittenderne forlader Danmark inden for to år efter endt uddannelse, skal de tilbagebetale stipendiet.

Men alt dette er teknikaliteter. Det vigtigste er, at vi får sat gang i en debat om, hvordan vi gør det danske uddannelsessystem mere internationalt, både for de danske studerende og for de internationale studerende, der kommer hertil.