Minna Møbjerg Stevnhoved
RedaktionsassistentMed virkning fra 1. april hentes Mikkel Friis-Thomsen til posten som kommunikationsdirektør i PFA fra en tilsvarende stilling i Sydbank.
Han bydes velkommen af koncerndirektør Mads Kaagaard, der glæder sig over ansættelsen:
”I PFA ønsker vi en åben og professionel kommunikation med omverdenen og vores mange kunder og interessenter. Det mener jeg, at Mikkel Friis-Thomsen er den helt rigtige profil til at sikre. Mikkel har en stærk faglig baggrund, og han har allerede samlet sig god erfaring med kommunikation i finanssektoren. Kvaliteter, vi nu får glæde af i PFA,” lyder det på pensionsselskabets hjemmeside.