Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i åbent samråd om hærværk og chikane mod Molslaboratoriet.
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at klargøre retsgrundlaget for episoder med chikane, ulovlige fodringer og aktioner svarende til det som Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus, har været udsat for, og for at sikre at politiet prioriterer episoder af denne art?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Zenia Stampe (R).
Vil ministeren redegøre for politiets hidtidige og fremadrettede indsats for at forhindre, efterforske og retsforfølge lovovertrædelserne i form af hærværk og chikane mod Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Zenia Stampe (R).
Vil ministeren give en status på problemet med hærværk og chikane mod Molslaboratoriet, det vil sige beskrive karakteren, omfanget og udviklingen i chikane og hærværk mod Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Zenia Stampe (R).